Sådan regner vi tallet 0–10

Hvad tallet er – og hvad det ikke er

Det er en sammenfatning på 0–10 af, hvor langt de målte stoffer i områdets grundvand ligger fra drikkevandskravet, efter en fast og offentlig regel. 0 betyder, at intet stof er tæt på kravet. 10 betyder, at mindst ét stof ligger mere end 1.000 gange over, eller at flere ligger langt over.

Det er ikke en sundhedsvurdering af vandet i din hane. Kravene gælder ved taphanen, og grundvandet behandles på vandværket, før det bliver drikkevand. Derfor står der ved tallet: «Bygger på målinger i grundvandet, ikke vandet fra hanen».

«× kravværdien» står altid ved tallet, så man kan se, hvad der driver det. × kravværdien er målingen delt med kravværdien i drikkevandsbekendtgørelsen, i samme enhed.

Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet, retsinformation.dk, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1272 af 31/10/2025), bilag 1 a–d (31. oktober 2025).

Farverne

Farven afgøres af faste regler. Tallet placerer området inden for farvens bånd. Det sker efter to ting: hvor mange gange kravværdien det værste stof ligger (regnet logaritmisk), og hvor mange stoffer der er over kravværdien. Tallet kan derfor aldrig sige noget andet end farven.

Sundhedsrelevante stoffer er dem med kvalitetskrav i bilag 1 a, 1 b og 1 d (fx PFAS, pesticider, arsen, nitrat og benzen). Indikatorparametrene i bilag 1 c (chlorid, natrium, sulfat og aluminium) er ikke sundhedsbaserede og kan højst give gul. PFAS, nitrat og pesticider vægter tungere end andre stoffer, fordi de går direkte i rød. Der er ingen andre vægte pr. stofgruppe.

Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet, retsinformation.dk, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1272 af 31/10/2025), bilag 1 a, 1 b, 1 c og 1 d (31. oktober 2025).

Båndene

Hver farve har sit bånd på skalaen. f er placeringen i båndet fra 0 til 1. x_max er det værste stofs × kravværdien. I orange, rød og mørkerød er x_max det værste sundhedsrelevante stof, og «antal over» tæller kun dem.

f holdes mellem 0 og 1. Tallet = båndets bund + f × båndets bredde, rundet ned til én decimal. Tallet kan derfor aldrig rundes op i næste farve.

Hvorfor de tal?

• 0,5 × og 1 ×: grænserne for lysegrøn og «over» i farveskalaen.
• 3 × og 10 ×: grænserne for orange/rød og rød/mørkerød.
• 1.000 ×: det mørkerøde bånd spænder over to dekader (10 → 1.000). Over 1.000 × er tallet 10.
• 18 og 30 °dH: GEUS' hårdhedsskala: «hårdt» fra 18, og «meget hårdt» slutter ved 30.
• Logaritmisk: koncentrationer spænder over flere størrelsesordener (0,002 µg/l PFAS mod 2.000 µg/l TCE). Hver tidobling flytter tallet lige meget.
• 0,8 og 0,2: det eneste frie valg. Hvor meget over vejer fire gange så meget som hvor mange over. Antallet kan højst flytte tallet en femtedel af båndet, så ét stof 50 × over altid vejer mere end fem stoffer 1,1 × over. Antallet er fuldt ved 5 stoffer.

Kilde: GEUS, Opdateret kort: Se, hvor hårdt dit drikkevand er (18. september 2024).

Gruppetallet og bakterier

Gruppetallet (PFAS, pesticider, tungmetaller og arsen, nitrat, fluorid og andet) er samme regel, brugt på gruppens stoffer alene og uden hårdhed. En gruppe uden en eneste måling får intet tal, men «ikke målt» — aldrig 0.

Bakterier får intet tal. Kravet er «i.m.» (ikke målelig), så der findes intet × kravværdien. Der vises fund fra drikkevandsprøver: «påvist i N prøver» eller «ikke påvist i N prøver».

Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet, retsinformation.dk, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1272 af 31/10/2025), bilag 1 a og 1 c (31. oktober 2025).

«Højere end … af postnumrene med egne målinger»

Det er andelen af postnumre med egne målinger (samme periode og prøvested), der har et lavere tal. Kommunetal tæller ikke med.

Datagrundlaget

• Måling: det højeste målte tal for stoffet i perioden.
• Prøvested: kun vandværksboringer (formålskode 17, «Boringskontrol, drikkevandsindvinding») indgår i standardtallet. Datasættet «Inkl. forurenede grunde» kan vælges.
• Periode: standard er de seneste 5 år. 10 år og alle år (fra 2011) kan vælges.
• Målt, intet tal: «analyseret, intet tal» (fx under detektionsgrænsen) giver intet fund og tæller ikke som over.
• Ikke analyseret: indgår ikke. Mangel er ikke det samme som 0, og datadækningen vises ved siden af.
• Hårdhed: °dH regnet af calcium og magnesium, kun fra områdets egne boringer.
• Usædvanligt høje værdier: vises som GEUS har dem, mærket «Usædvanligt højt — tjek prøven hos GEUS», men tæller ikke med i farve, tal, grupper eller rangering. Eneste grænse: fluorid over 10 mg/l.
• Postnumre uden egne boringer: bruger kommunens højeste måling. Tallet vises med forklaringen, og i leaderboardet er de mærket «kommunens tal».

Kilde: GEUS, National boringsdatabase (Jupiter) (læst 21. oktober 2026).

Kilde: Klimadatastyrelsen, Datafordeleren, DAGI — Danmarks Administrative Geografiske Inddeling: postnummer- og kommuneinddeling (udtræk 236), CC BY 4.0, hvilket postnummer en boring ligger i (hentet 14. oktober 2026).

Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Fluoride (vurderet 2003) (2022).

Eksempler

Metodens egne eksempler med de tal, siderne viser nu (GEUS Jupiter, udtrukket 20. oktober 2026, kun vandværksboringer, seneste 5 år).

Regnestykket for 2600 Glostrup

1. Farven: 5 sundhedsrelevante stoffer over kravværdien, og det værste er Trichlorethylen (opløsningsmiddel) 3,2 ×. Det giver rød, og båndet er 7,0–8,9.
2. f = 0,8 · log₁₀(3,20) ÷ log₁₀(10) + 0,2 · (5 − 1) ÷ 4, altså 0,8 · 0,505 + 0,2 · 1,000 = 0,604.
3. Tallet = 7,0 + 0,604 · 1,9 = 8,148, rundet ned til 8,1.