Vandkvaliteten i 2860 Søborg
Grundvandet i 2860 Søborg: 10 stoffer over kravværdien
Ifølge GEUS Jupiter (data udtrukket 29. juli 2026) ligger 10 stoffer over den danske grænseværdi for drikkevand i grundvandet i 2860 Søborg, og højest er trichlorethylen (opløsningsmiddel) med 2.200 µg/l (2023), 2.200 gange grænseværdien på 1 µg/l. Vandet er særdeles hårdt (ca. 36 °dH).
Senest opdateret · dataudtræk fra GEUS Jupiter
Tallene
Målt i boringerne i 2860 Søborg · GEUS Jupiter. Tryk på et stof for at læse, hvad myndighederne siger om det.
Trichlorethylen (opløsningsmiddel)2.200 µg/lgrænse 1 µg/l2.200× grænsenmålt 2023
TCE / trichlorethylen — chloreret opløsningsmiddel
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:
- nedsat fertilitet
- påvirket fosterudvikling
- fedme og diabetes
- påvirkning af hjernens udvikling
«Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»
Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).
IARC regner trichlorethylen for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1): det forårsager nyrekræft.
Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).
Målt 2.200 µg/l i 2023. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 10)). Se prøven hos GEUS.
Lindan (pesticid)54 µg/lgrænse 0,1 µg/l540× grænsenmålt 2016
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 54 µg/l i 2016. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.
Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel)250 µg/lgrænse 1 µg/l250× grænsenmålt 2025
PCE / tetrachlorethylen — chloreret opløsningsmiddel
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:
- nedsat fertilitet
- påvirket fosterudvikling
- fedme og diabetes
- påvirkning af hjernens udvikling
«Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»
Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).
IARC regner tetrachlorethylen for sandsynligt kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2A), med begrænset evidens for blærekræft.
Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).
Målt 250 µg/l i 2025. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 10)). Se prøven hos GEUS.
Benzen32 µg/lgrænse 1 µg/l32× grænsenmålt 2024
Benzen, toluen og xylen — bestanddele fra olie- og benzinforurening
Kilde: Miljøstyrelsen, Datablad: Benzen (december 2002).
En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:
- nedsat fertilitet
- påvirket fosterudvikling
- fedme og diabetes
- påvirkning af hjernens udvikling
«Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»
Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).
IARC regner benzen for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1): det forårsager akut myeloid leukæmi hos voksne.
Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).
Målt 32 µg/l i 2024. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
DMS (pesticidrest)1,8 µg/lgrænse 0,1 µg/l18× grænsenmålt 2022
DMS — nedbrydningsprodukt fra svampemidler
Kilde: Miljøstyrelsen, FungiSource (Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 216) (28. august 2023).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 1,8 µg/l i 2022. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.
PFAS (sum af 4)0,036 µg/lgrænse 0,002 µg/l18× grænsenmålt 2023
Kaldes ofte “evighedskemikalier”, fordi de nedbrydes ekstremt langsomt. Nogle PFAS ophobes i kroppen og forbindes bl.a. med:
- Nedsat immunrespons
- Øget risiko for nyrekræft
- Forhøjet kolesterol
- Lavere fødselsvægt
«Alle er udsat for PFAS i begrænset omfang, mens grupper har været udsat for større mængder i forbindelse med lokale miljøforureninger»
Kilder: Sundhedsstyrelsen, Vejledning til sundhedsprofessionelle om PFAS (22. marts 2023); Sundhedsstyrelsen, Information om PFAS og sundhed (marts 2023).
Målt 0,036 µg/l i 2023. Grænseværdien er 0,002 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 18)). Se prøven hos GEUS.
Pesticider, sum4,7 µg/lgrænse 0,5 µg/l9,4× grænsenmålt 2016
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 4,7 µg/l i 2016. Grænseværdien er 0,5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 17)). Se prøven hos GEUS.
Chlorid980 mg/lgrænse 250 mg/l3,9× grænsenmålt 2016
Chlorid er salt. Forhøjet chlorid i dansk grundvand skyldes oftest saltholdigt grundvand fra kysterne eller dybet og nogle steder vejsalt. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 250 mg/l
- Mere korrosion i rørene, så metaller fra installationen kan blive frigivet
WHO vurderer, at chlorid ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Chloride (vurderet 1993) (2022); GEUS, Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt (2009).
Målt 980 mg/l i 2016. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Nikkel34 µg/lgrænse 20 µg/l1,7× grænsenmålt 2023
Nikkel kan frigøres fra vandhaner, fittings og andre metaldele, der er i kontakt med drikkevandet. Risikoen stiger især, når vandet står stille længe. Materialet og vandets kemiske sammensætning har også betydning. Kan blandt andet påvirke:
- Huden — kan udløse systemisk kontakteksem hos personer med nikkelallergi
- Eksem — kan give eller forværre kløe, rødme, blærer og sår hos følsomme personer
- Reproduktion og udvikling — WHO bruger reproduktions- og udviklingstoksicitet som det mest følsomme endepunkt i sin vurdering af nikkel
«Forbrugernes installationer kan være årsag til afsmitning af metallerne bly, nikkel, kobber og zink i betydelige niveauer.»
Kilder: Miljøstyrelsen, Drikkevandsvejledningen (vejledning nr. 76), afsnit 5.7 (juli 2025); WHO, Nickel in drinking-water (WHO/HEP/ECH/WSH/2021.6) (22. december 2021).
Målt 34 µg/l i 2023. Grænseværdien er 20 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Natrium200 mg/lgrænse 175 mg/l1,1× grænsenmålt 2024
Natrium er en del af salt. Det kan komme fra saltholdigt grundvand og fra blødgøring af vandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 200 mg/l
- Et ekstra saltindtag for personer, der skal spise natriumfattigt, fx ved risiko for hjertesvigt
WHO vurderer, at natrium ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand, og at der ikke kan drages faste konklusioner om forhøjet blodtryk.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sodium (vurderet 1993) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Målt 200 mg/l i 2024. Grænseværdien er 175 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Sulfat160 mg/lgrænse 250 mg/ltæt på grænsenmålt 2013
Sulfat findes naturligt i mange mineraler og dermed i grundvandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag i vandet
- Afførende virkning ved meget høje niveauer (1.000–1.200 mg/l)
- Mere korrosion i rørene
WHO vurderer, at sulfat ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sulfate (vurderet 2003) (2022).
Målt 160 mg/l i 2013. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Fluorid0,78 mg/lgrænse 1,5 mg/ltæt på grænsenmålt 2024
Fluorid frigives naturligt fra kalken i undergrunden og findes især i det østlige Danmark og på Bornholm. For meget fluorid over lang tid kan blandt andet give:
- Plettede tænder (tandfluorose) hos børn, mens tænderne dannes
- Skeletfluorose med forandringer i knoglerne ved 3–6 mg/l
- Mulig påvirkning af fosterets hjerneudvikling — EFSA har sat et sikkert dagligt indtag for gravide for at beskytte mod den
IARC har ikke klassificeret fluorid i drikkevand som kræftfremkaldende (gruppe 3).
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Fluoride (vurderet 2003) (2022); EFSA, Updated consumer risk assessment of fluoride in food and drinking water (22. juli 2025); GEUS, Grundvandsovervågning 1989–2024, sammenfatning (8. december 2025); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).
Målt 0,78 mg/l i 2024. Grænseværdien er 1,5 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Arsen2 µg/lgrænse 5 µg/lunder grænsenmålt 2024
Arsen findes naturligt i dansk grundvand og frigives fra jern- og manganforbindelser i undergrunden. WHO og IARC regner arsen for kræftfremkaldende for mennesker. Langvarigt indtag kan blandt andet forbindes med:
- Kræft i hud, blære og lunger
- Hudforandringer
- Hjerte-kar-sygdom og diabetes
- Dårligere kognitiv udvikling ved udsættelse i fostertilstanden og den tidlige barndom
IARC: arsen er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).
Kilder: WHO, Arsenic (faktaark) (7. december 2022); IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026); GEUS, Arsen i kalkmagasiner i Danmark (rapport 2009/58) (2009).
Målt 2 µg/l i 2024. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Nitrat2,7 mg/lgrænse 50 mg/lunder grænsenmålt 2011
Nitrat kan sive fra landbruget ned i grundvandet. I kroppen kan nitrat omdannes til nitrit og videre til N-nitrosoforbindelser, hvoraf flere er kræftfremkaldende. Dansk forskning har fundet en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Kan blandt andet forbindes med:
- Tyk- og endetarmskræft
- Dannelse af potentielt kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser
- Særlig risiko for spædbørn
- Mulige graviditets- og fosterpåvirkninger, som fortsat undersøges
«Højere indhold af nitrat i drikkevand er forbundet med en lille øget risiko for især tarmkræft.»
Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Nitrat i drikkevand: Risiko, sundhed og fakta (17. marts 2026); WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Nitrate and nitrite (vurderet 2016) (2022); GEUS, Kvælstof og nitrat (læst 21. oktober 2026).
Målt 2,7 mg/l i 2011. Grænseværdien er 50 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Bly0,23 µg/lgrænse 5 µg/lunder grænsenmålt 2023
Bly kan påvirke:
- Hjernen
- Nyrerne
- Blodtrykket
- Reproduktionen
Børn og fostre er særligt sårbare, fordi bly kan påvirke hjernens udvikling, indlæring og adfærd. WHO vurderer, at der ikke kendes et sikkert niveau af bly i blodet.
«There is no known safe blood lead concentration.»
Kilde: WHO, Lead poisoning (faktaark) (10. juni 2026).
Målt 0,23 µg/l i 2023. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Cadmium0,045 µg/lgrænse 3 µg/lunder grænsenmålt 2022
Cadmium kan komme i grundvandet fra handelsgødning og nedfald og i drikkevandet fra urenheder i galvaniserede rør og fittings. Det ophobes i kroppen med en halveringstid på 10–35 år, og nyrerne er det vigtigste mål. Kan blandt andet påvirke:
- Nyrerne — nedsat nyrefunktion ved langvarigt indtag
- Knoglerne — kan give knogleafkalkning
- Kræft — IARC regner cadmium for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1, lungekræft ved indånding)
Mad er normalt den største kilde til cadmium, ikke drikkevand.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Cadmium (vurderet 2011) (2022); EFSA, EFSA sets lower tolerable intake level for cadmium in food (20. marts 2009); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).
Målt 0,045 µg/l i 2022. Grænseværdien er 3 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Kviksølv0,0069 µg/lgrænse 1 µg/lunder grænsenmålt 2022
Kviksølv i drikkevand er næsten altid uorganisk kviksølv. Grundvand indeholder normalt meget lidt, men lokale forekomster kan give mere. Kan blandt andet påvirke:
- Nyrerne — det vigtigste mål for uorganisk kviksølv
- Mave og tarm — akut forgiftning kan give blødende mave-tarmbetændelse
IARC har ikke klassificeret uorganisk kviksølv som kræftfremkaldende (gruppe 3).
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Mercury (vurderet 2004) (2022); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).
Målt 0,0069 µg/l i 2022. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Hårdhed (kalk)ca. 36 °dHingen grænseværdisærdeles hårdtmålt 2013/24
Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:
- WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
- Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler
«Not of health concern at levels found in drinking-water»
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Ca. 36 °dH er særdeles hårdt på GEUS' skala (over 30 °dH). Regnet ud fra calcium 205 mg/l (2013) og magnesium 32 mg/l (2024). De to målinger er fra forskellige år, så tallet er et skøn. Se prøven hos GEUS.
PFAS, nitrat og pesticider i Søborg
Over grænseværdien for drikkevand i boringerne i 2860 Søborg: 10 stoffer.
- Målingen af Trichlorethylen (opløsningsmiddel) fra 2023 er 2.200 µg/l, hvor grænseværdien er 1 µg/l (2.200 gange).
- Lindan (pesticid): 54 µg/l målt i 2016 mod en grænseværdi på 0,1 µg/l – 540 gange grænseværdien.
- Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel) er målt til 250 µg/l (2025). Grænseværdien er 1 µg/l, så det er 250 gange grænseværdien.
- Målingen af Benzen fra 2024 er 32 µg/l, hvor grænseværdien er 1 µg/l (32 gange).
- DMS (pesticidrest): 1,8 µg/l målt i 2022 mod en grænseværdi på 0,1 µg/l – 18 gange grænseværdien.
- PFAS (sum af 4) er målt til 0,036 µg/l (2023). Grænseværdien er 0,002 µg/l, så det er 18 gange grænseværdien.
- Pesticider, sum: 4,7 µg/l målt i 2016 mod en grænseværdi på 0,5 µg/l – 9,4 gange grænseværdien.
- Målingen af Chlorid fra 2016 er 980 mg/l, hvor grænseværdien er 250 mg/l (3,9 gange).
- Nikkel er målt til 34 µg/l (2023). Grænseværdien er 20 µg/l, så det er 1,7 gange grænseværdien.
- Natrium: 200 mg/l målt i 2024 mod en grænseværdi på 175 mg/l – 1,1 gange grænseværdien.
Over halvdelen af grænseværdien, men ikke over: Sulfat (160 mg/l, 2013, grænse 250 mg/l); Fluorid (0,78 mg/l, 2024, grænse 1,5 mg/l).
Analyseret i boringerne i 2860 Søborg, men uden tal i udtrækket: BAM (pesticidrest) (2024).
Ikke analyseret i boringerne i 2860 Søborg i udtrækket: Desphenyl-chloridazon (pesticidrest), Carbofuran (pesticid), Bentazon (pesticid), Mechlorprop (pesticid), Atrazin (pesticid), Desethyl-atrazin (pesticidrest), Glyphosat (pesticid), Dichlobenil (pesticid), Trihalomethaner (klorbiprodukt), Aluminium, Phenol.
Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet, retsinformation.dk, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1272 af 31/10/2025), bilag 1 b, c og d – kravene gælder ved forbrugerens taphane (31. oktober 2025).
Hårdt vand og kalk i Søborg
Hårdheden regnes ud fra calcium og magnesium: calcium 205 mg/l (2013) og magnesium 32 mg/l (2024) i boringerne i 2860 Søborg. Det svarer til ca. 36 °dH, som på GEUS' skala hedder særdeles hårdt (over 30 °dH). De to målinger er fra forskellige år, så tallet er et skøn.
Kilde: GEUS, Opdateret kort: Se, hvor hårdt dit drikkevand er, skalaen og definitionen af °dH (18. september 2024).
Det er over 30 °dH. Miljøstyrelsen angiver, at vandets hårdhed i Danmark ligger mellem 4 og 30 °dH, så tallet er usædvanligt højt. Det bygger på boringernes målinger, ikke på vandværkets vand.
Kilde: Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Tallet er grundvand fra boringer, ikke vandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand. Læs mere i vejledningen om kalk og hårdhed.
Spørgsmål og svar om vandet i Søborg
- Er vandet hårdt i Søborg?
- Calcium og magnesium i boringerne i 2860 Søborg svarer til ca. 36 °dH. På GEUS' skala er det særdeles hårdt (over 30 °dH). Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand.
- Er der PFAS i drikkevandet i Søborg?
- Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. PFAS (sum af 4) er målt til 0,036 µg/l i boringerne i 2860 Søborg (2023). Grænseværdien for drikkevand er 0,002 µg/l, så målingen er 18 gange grænseværdien.
- Er der nitrat i vandet i Søborg?
- Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Nitrat er målt til 2,7 mg/l i boringerne i 2860 Søborg (2011). Grænseværdien for drikkevand er 50 mg/l, så målingen er under grænseværdien.
- Er der pesticider i grundvandet i Søborg?
- 2 pesticider og nedbrydningsprodukter er målt i boringerne i 2860 Søborg, og 2 ligger over grænseværdien på 0,1 µg/l: Lindan (pesticid) (54 µg/l, 2016), DMS (pesticidrest) (1,8 µg/l, 2022).
- Hvor kommer tallene fra?
- Fra GEUS Jupiter, den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer. Data er udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 2860 Søborg. Grænseværdierne er fra drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1272 af 31/10/2025).
Kilde og forbehold
Data fra GEUS Jupiter (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 2860 Søborg. Vandtesten har selv regnet gange grænseværdien (med drikkevandsbekendtgørelsens værdier) og hårdheden (ud fra calcium og magnesium). GEUS påtager sig intet ansvar for datas nøjagtighed, og GEUS' rettigheder til data skal respekteres. Tallene er grundvand, ikke vandet fra din hane. Sådan regner vi.
Kilde: GEUS, Betingelser for brug af gratis danske undergrundsdata fra GEUS’s hjemmeside, § 2.2 og 2.3 (19. september 2023).