Er vandet hårdt i Ølsted?

Calcium og magnesium i boringerne i 3310 Ølsted svarer til ca. 20 °dH. På GEUS' skala er det hårdt (18–24 °dH). Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand.

Er der PFAS i drikkevandet i Ølsted?

PFAS (sum af 4) er ikke analyseret i boringerne i 3310 Ølsted i GEUS Jupiter-udtrækket (udtrukket 29. juli 2026).

Er der nitrat i vandet i Ølsted?

Nitrat er analyseret i boringerne i 3310 Ølsted (2025), men GEUS Jupiter-udtrækket har intet tal for det.

Er der pesticider i grundvandet i Ølsted?

1 pesticider og nedbrydningsprodukter er målt i boringerne i 3310 Ølsted, og ingen af dem ligger over grænseværdien på 0,1 µg/l.

Hvor kommer tallene fra?

Fra GEUS Jupiter, den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer. Data er udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 3310 Ølsted. Grænseværdierne er fra drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1272 af 31/10/2025).

Vandkvaliteten i 3310 Ølsted

Gul

Samlet vurdering

Grundvandet i 3310 Ølsted: Ingen stoffer over kravværdien

Men vandet er hårdt (ca. 20 °dH).

Målt i boringer i 3310 Ølsted – ikke vandet fra hanen.

I grundvandet i 3310 Ølsted ligger ingen stoffer over den danske grænseværdi for drikkevand ifølge GEUS Jupiter – højest natrium med 150 mg/l (2026), under grænseværdien på 175 mg/l. Vandet er hårdt (ca. 20 °dH). Data udtrukket 29. juli 2026.

Senest opdateret 29. juli 2026 · dataudtræk fra GEUS Jupiter

Tallene

Målt i boringerne i 3310 Ølsted · GEUS Jupiter. Tryk på et stof for at læse, hvad myndighederne siger om det.

Natrium150 mg/lgrænse 175 mg/ltæt på grænsenmålt 2026
Natrium er en del af salt. Det kan komme fra saltholdigt grundvand og fra blødgøring af vandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 200 mg/l
- Et ekstra saltindtag for personer, der skal spise natriumfattigt, fx ved risiko for hjertesvigt
WHO vurderer, at natrium ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand, og at der ikke kan drages faste konklusioner om forhøjet blodtryk.

Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sodium (vurderet 1993) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Målt 150 mg/l i 2026. Grænseværdien er 175 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Chlorid180 mg/lgrænse 250 mg/ltæt på grænsenmålt 2026
Chlorid er salt. Forhøjet chlorid i dansk grundvand skyldes oftest saltholdigt grundvand fra kysterne eller dybet og nogle steder vejsalt. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 250 mg/l
- Mere korrosion i rørene, så metaller fra installationen kan blive frigivet
WHO vurderer, at chlorid ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.

Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Chloride (vurderet 1993) (2022); GEUS, Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt (2009).
Målt 180 mg/l i 2026. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Fluorid0,95 mg/lgrænse 1,5 mg/ltæt på grænsenmålt 2026
Fluorid frigives naturligt fra kalken i undergrunden og findes især i det østlige Danmark og på Bornholm. For meget fluorid over lang tid kan blandt andet give:
- Plettede tænder (tandfluorose) hos børn, mens tænderne dannes
- Skeletfluorose med forandringer i knoglerne ved 3–6 mg/l
- Mulig påvirkning af fosterets hjerneudvikling — EFSA har sat et sikkert dagligt indtag for gravide for at beskytte mod den
IARC har ikke klassificeret fluorid i drikkevand som kræftfremkaldende (gruppe 3).

Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Fluoride (vurderet 2003) (2022); EFSA, Updated consumer risk assessment of fluoride in food and drinking water (22. juli 2025); GEUS, Grundvandsovervågning 1989–2024, sammenfatning (8. december 2025); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).
Målt 0,95 mg/l i 2026. Grænseværdien er 1,5 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Sulfat59 mg/lgrænse 250 mg/lunder grænsenmålt 2026
Sulfat findes naturligt i mange mineraler og dermed i grundvandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag i vandet
- Afførende virkning ved meget høje niveauer (1.000–1.200 mg/l)
- Mere korrosion i rørene
WHO vurderer, at sulfat ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.

Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sulfate (vurderet 2003) (2022).
Målt 59 mg/l i 2026. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
DMS (pesticidrest)0,023 µg/lgrænse 0,1 µg/lunder grænsenmålt 2025
DMS — nedbrydningsprodukt fra svampemidler

Kilde: Miljøstyrelsen, FungiSource (Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 216) (28. august 2023).

Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»

Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,023 µg/l i 2025. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.
Arsen0,66 µg/lgrænse 5 µg/lunder grænsenmålt 2026
Arsen findes naturligt i dansk grundvand og frigives fra jern- og manganforbindelser i undergrunden. WHO og IARC regner arsen for kræftfremkaldende for mennesker. Langvarigt indtag kan blandt andet forbindes med:
- Kræft i hud, blære og lunger
- Hudforandringer
- Hjerte-kar-sygdom og diabetes
- Dårligere kognitiv udvikling ved udsættelse i fostertilstanden og den tidlige barndom
IARC: arsen er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).

Kilder: WHO, Arsenic (faktaark) (7. december 2022); IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026); GEUS, Arsen i kalkmagasiner i Danmark (rapport 2009/58) (2009).
Målt 0,66 µg/l i 2026. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Nikkel1,5 µg/lgrænse 20 µg/lunder grænsenmålt 2024
Nikkel kan frigøres fra vandhaner, fittings og andre metaldele, der er i kontakt med drikkevandet. Risikoen stiger især, når vandet står stille længe. Materialet og vandets kemiske sammensætning har også betydning. Kan blandt andet påvirke:
- Huden — kan udløse systemisk kontakteksem hos personer med nikkelallergi
- Eksem — kan give eller forværre kløe, rødme, blærer og sår hos følsomme personer
- Reproduktion og udvikling — WHO bruger reproduktions- og udviklingstoksicitet som det mest følsomme endepunkt i sin vurdering af nikkel
«Forbrugernes installationer kan være årsag til afsmitning af metallerne bly, nikkel, kobber og zink i betydelige niveauer.»

Kilder: Miljøstyrelsen, Drikkevandsvejledningen (vejledning nr. 76), afsnit 5.7 (juli 2025); WHO, Nickel in drinking-water (WHO/HEP/ECH/WSH/2021.6) (22. december 2021).
Målt 1,5 µg/l i 2024. Grænseværdien er 20 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Hårdhed (kalk)ca. 20 °dHingen grænseværdihårdtmålt 2026
Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:
- WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
- Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler
«Not of health concern at levels found in drinking-water»

Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Ca. 20 °dH er hårdt på GEUS' skala (18–24 °dH). Regnet ud fra calcium 100 mg/l (2026) og magnesium 27 mg/l (2026). Se prøven hos GEUS.

PFAS, nitrat og pesticider i Ølsted

Ingen af de målte stoffer i boringerne i 3310 Ølsted ligger over den danske grænseværdi for drikkevand.

Over halvdelen af grænseværdien, men ikke over: Natrium (150 mg/l, 2026, grænse 175 mg/l); Chlorid (180 mg/l, 2026, grænse 250 mg/l); Fluorid (0,95 mg/l, 2026, grænse 1,5 mg/l).

Analyseret i boringerne i 3310 Ølsted, men uden tal i udtrækket: Nitrat (2025).

Ikke analyseret i boringerne i 3310 Ølsted i udtrækket: PFAS (sum af 4), BAM (pesticidrest), Desphenyl-chloridazon (pesticidrest), Lindan (pesticid), Carbofuran (pesticid), Bentazon (pesticid), Mechlorprop (pesticid), Atrazin (pesticid), Desethyl-atrazin (pesticidrest), Glyphosat (pesticid), Dichlobenil (pesticid), Trichlorethylen (opløsningsmiddel), Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel), Trihalomethaner (klorbiprodukt), Benzen, Bly, Cadmium, Aluminium, Pesticider, sum, Kviksølv, Phenol.

Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet, retsinformation.dk, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1272 af 31/10/2025), bilag 1 b, c og d – kravene gælder ved forbrugerens taphane (31. oktober 2025).

Hårdt vand og kalk i Ølsted

Hårdheden regnes ud fra calcium og magnesium: calcium 100 mg/l (2026) og magnesium 27 mg/l (2026) i boringerne i 3310 Ølsted. Det svarer til ca. 20 °dH, som på GEUS' skala hedder hårdt (18–24 °dH).

Kilde: GEUS, Opdateret kort: Se, hvor hårdt dit drikkevand er, skalaen og definitionen af °dH (18. september 2024).

Tallet er grundvand fra boringer, ikke vandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand. Læs mere i vejledningen om kalk og hårdhed.

Spørgsmål og svar om vandet i Ølsted

Er vandet hårdt i Ølsted?: Calcium og magnesium i boringerne i 3310 Ølsted svarer til ca. 20 °dH. På GEUS' skala er det hårdt (18–24 °dH). Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand.
Er der PFAS i drikkevandet i Ølsted?: PFAS (sum af 4) er ikke analyseret i boringerne i 3310 Ølsted i GEUS Jupiter-udtrækket (udtrukket 29. juli 2026).
Er der nitrat i vandet i Ølsted?: Nitrat er analyseret i boringerne i 3310 Ølsted (2025), men GEUS Jupiter-udtrækket har intet tal for det.
Er der pesticider i grundvandet i Ølsted?: 1 pesticider og nedbrydningsprodukter er målt i boringerne i 3310 Ølsted, og ingen af dem ligger over grænseværdien på 0,1 µg/l.
Hvor kommer tallene fra?: Fra GEUS Jupiter, den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer. Data er udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 3310 Ølsted. Grænseværdierne er fra drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1272 af 31/10/2025).

Kilde og forbehold

Data fra GEUS Jupiter (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 3310 Ølsted. Vandtesten har selv regnet gange grænseværdien (med drikkevandsbekendtgørelsens værdier) og hårdheden (ud fra calcium og magnesium). GEUS påtager sig intet ansvar for datas nøjagtighed, og GEUS' rettigheder til data skal respekteres. Tallene er grundvand, ikke vandet fra din hane. Sådan regner vi.

Kilde: GEUS, Betingelser for brug af gratis danske undergrundsdata fra GEUS’s hjemmeside, § 2.2 og 2.3 (19. september 2023).