Vandkvaliteten i 4370 Store Merløse

Tallene

Målt i boringerne i 4370 Store Merløse · GEUS Jupiter. Tryk på et stof for at læse, hvad myndighederne siger om det.

• Arsen6,3 µg/lgrænse 5 µg/l1,3× grænsenmålt 2011

  Arsen findes naturligt i dansk grundvand og frigives fra jern- og manganforbindelser i undergrunden. WHO og IARC regner arsen for kræftfremkaldende for mennesker. Langvarigt indtag kan blandt andet forbindes med:

  • Kræft i hud, blære og lunger
  • Hudforandringer
  • Hjerte-kar-sygdom og diabetes
  • Dårligere kognitiv udvikling ved udsættelse i fostertilstanden og den tidlige barndom

  IARC: arsen er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).

  Kilder: WHO, Arsenic (faktaark) (7. december 2022); IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026); GEUS, Arsen i kalkmagasiner i Danmark (rapport 2009/58) (2009).

  Målt 6,3 µg/l i 2011. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Sulfat87 mg/lgrænse 250 mg/lunder grænsenmålt 2025

  Sulfat findes naturligt i mange mineraler og dermed i grundvandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

  • Smag i vandet
  • Afførende virkning ved meget høje niveauer (1.000–1.200 mg/l)
  • Mere korrosion i rørene

  WHO vurderer, at sulfat ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.

  Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sulfate (vurderet 2003) (2022).

  Målt 87 mg/l i 2025. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Fluorid0,34 mg/lgrænse 1,5 mg/lunder grænsenmålt 2023

  Fluorid frigives naturligt fra kalken i undergrunden og findes især i det østlige Danmark og på Bornholm. For meget fluorid over lang tid kan blandt andet give:

  • Plettede tænder (tandfluorose) hos børn, mens tænderne dannes
  • Skeletfluorose med forandringer i knoglerne ved 3–6 mg/l
  • Mulig påvirkning af fosterets hjerneudvikling — EFSA har sat et sikkert dagligt indtag for gravide for at beskytte mod den

  IARC har ikke klassificeret fluorid i drikkevand som kræftfremkaldende (gruppe 3).

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Fluoride (vurderet 2003) (2022); EFSA, Updated consumer risk assessment of fluoride in food and drinking water (22. juli 2025); GEUS, Grundvandsovervågning 1989–2024, sammenfatning (8. december 2025); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).

  Målt 0,34 mg/l i 2023. Grænseværdien er 1,5 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Natrium34 mg/lgrænse 175 mg/lunder grænsenmålt 2023

  Natrium er en del af salt. Det kan komme fra saltholdigt grundvand og fra blødgøring af vandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

  • Smag af salt over ca. 200 mg/l
  • Et ekstra saltindtag for personer, der skal spise natriumfattigt, fx ved risiko for hjertesvigt

  WHO vurderer, at natrium ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand, og at der ikke kan drages faste konklusioner om forhøjet blodtryk.

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sodium (vurderet 1993) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).

  Målt 34 mg/l i 2023. Grænseværdien er 175 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Chlorid44 mg/lgrænse 250 mg/lunder grænsenmålt 2025

  Chlorid er salt. Forhøjet chlorid i dansk grundvand skyldes oftest saltholdigt grundvand fra kysterne eller dybet og nogle steder vejsalt. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

  • Smag af salt over ca. 250 mg/l
  • Mere korrosion i rørene, så metaller fra installationen kan blive frigivet

  WHO vurderer, at chlorid ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Chloride (vurderet 1993) (2022); GEUS, Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt (2009).

  Målt 44 mg/l i 2025. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Nikkel2,2 µg/lgrænse 20 µg/lunder grænsenmålt 2023

  Nikkel kan frigøres fra vandhaner, fittings og andre metaldele, der er i kontakt med drikkevandet. Risikoen stiger især, når vandet står stille længe. Materialet og vandets kemiske sammensætning har også betydning. Kan blandt andet påvirke:

  • Huden — kan udløse systemisk kontakteksem hos personer med nikkelallergi
  • Eksem — kan give eller forværre kløe, rødme, blærer og sår hos følsomme personer
  • Reproduktion og udvikling — WHO bruger reproduktions- og udviklingstoksicitet som det mest følsomme endepunkt i sin vurdering af nikkel

  «Forbrugernes installationer kan være årsag til afsmitning af metallerne bly, nikkel, kobber og zink i betydelige niveauer.»

  Kilder: Miljøstyrelsen, Drikkevandsvejledningen (vejledning nr. 76), afsnit 5.7 (juli 2025); WHO, Nickel in drinking-water (WHO/HEP/ECH/WSH/2021.6) (22. december 2021).

  Målt 2,2 µg/l i 2023. Grænseværdien er 20 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Pesticider, sum0,012 µg/lgrænse 0,5 µg/lunder grænsenmålt 2022

  Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:

  • hormonsystem
  • fertilitet
  • Særligt mænds sædceller påvirkes.

  «Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»

  Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).

  Målt 0,012 µg/l i 2022. Grænseværdien er 0,5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 17)). Se prøven hos GEUS.

• Nitrat0,233 mg/lgrænse 50 mg/lunder grænsenmålt 2011

  Nitrat kan sive fra landbruget ned i grundvandet. I kroppen kan nitrat omdannes til nitrit og videre til N-nitrosoforbindelser, hvoraf flere er kræftfremkaldende. Dansk forskning har fundet en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Kan blandt andet forbindes med:

  • Tyk- og endetarmskræft
  • Dannelse af potentielt kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser
  • Særlig risiko for spædbørn
  • Mulige graviditets- og fosterpåvirkninger, som fortsat undersøges

  «Højere indhold af nitrat i drikkevand er forbundet med en lille øget risiko for især tarmkræft.»

  Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Nitrat i drikkevand: Risiko, sundhed og fakta (17. marts 2026); WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Nitrate and nitrite (vurderet 2016) (2022); GEUS, Kvælstof og nitrat (læst 21. oktober 2026).

  Målt 0,233 mg/l i 2011. Grænseværdien er 50 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• PFAS (sum af 4)0 µg/lgrænse 0,002 µg/lunder grænsenmålt 2022

  Kaldes ofte “evighedskemikalier”, fordi de nedbrydes ekstremt langsomt. Nogle PFAS ophobes i kroppen og forbindes bl.a. med:

  • Nedsat immunrespons
  • Øget risiko for nyrekræft
  • Forhøjet kolesterol
  • Lavere fødselsvægt

  «Alle er udsat for PFAS i begrænset omfang, mens grupper har været udsat for større mængder i forbindelse med lokale miljøforureninger»

  Kilder: Sundhedsstyrelsen, Vejledning til sundhedsprofessionelle om PFAS (22. marts 2023); Sundhedsstyrelsen, Information om PFAS og sundhed (marts 2023).

  Målt 0 µg/l i 2022. Grænseværdien er 0,002 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 18)). Se prøven hos GEUS.

• Hårdhed (kalk)ca. 24 °dHingen grænseværdihårdtmålt 2023/25

  Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:

  • WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
  • Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler

  «Not of health concern at levels found in drinking-water»

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).

  Ca. 24 °dH er hårdt på GEUS' skala (18–24 °dH). Regnet ud fra calcium 140 mg/l (2025) og magnesium 19 mg/l (2023). De to målinger er fra forskellige år, så tallet er et skøn. Se prøven hos GEUS.