Vandkvaliteten i 5240 Odense NØ
Grundvandet i 5240 Odense NØ: Ét stof over kravværdien
Ét stof ligger over den danske grænseværdi for drikkevand i grundvandet i 5240 Odense NØ, og højest er BAM (pesticidrest) med 0,88 µg/l (2012), 8,8 gange grænseværdien på 0,1 µg/l. Vandet er meget hårdt (ca. 25 °dH). Kilde: GEUS Jupiter, data udtrukket 29. juli 2026.
Senest opdateret · dataudtræk fra GEUS Jupiter
Tallene
Målt i boringerne i 5240 Odense NØ · GEUS Jupiter. Tryk på et stof for at læse, hvad myndighederne siger om det.
BAM (pesticidrest)0,88 µg/lgrænse 0,1 µg/l8,8× grænsenmålt 2012
BAM — fra det tidligere ukrudtsmiddel dichlobenil
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,88 µg/l i 2012. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.
Chlorid200 mg/lgrænse 250 mg/ltæt på grænsenmålt 2026
Chlorid er salt. Forhøjet chlorid i dansk grundvand skyldes oftest saltholdigt grundvand fra kysterne eller dybet og nogle steder vejsalt. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 250 mg/l
- Mere korrosion i rørene, så metaller fra installationen kan blive frigivet
WHO vurderer, at chlorid ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Chloride (vurderet 1993) (2022); GEUS, Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt (2009).
Målt 200 mg/l i 2026. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Sulfat180 mg/lgrænse 250 mg/ltæt på grænsenmålt 2012
Sulfat findes naturligt i mange mineraler og dermed i grundvandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag i vandet
- Afførende virkning ved meget høje niveauer (1.000–1.200 mg/l)
- Mere korrosion i rørene
WHO vurderer, at sulfat ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sulfate (vurderet 2003) (2022).
Målt 180 mg/l i 2012. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Nitrat35 mg/lgrænse 50 mg/ltæt på grænsenmålt 2012
Nitrat kan sive fra landbruget ned i grundvandet. I kroppen kan nitrat omdannes til nitrit og videre til N-nitrosoforbindelser, hvoraf flere er kræftfremkaldende. Dansk forskning har fundet en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Kan blandt andet forbindes med:
- Tyk- og endetarmskræft
- Dannelse af potentielt kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser
- Særlig risiko for spædbørn
- Mulige graviditets- og fosterpåvirkninger, som fortsat undersøges
«Højere indhold af nitrat i drikkevand er forbundet med en lille øget risiko for især tarmkræft.»
Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Nitrat i drikkevand: Risiko, sundhed og fakta (17. marts 2026); WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Nitrate and nitrite (vurderet 2016) (2022); GEUS, Kvælstof og nitrat (læst 21. oktober 2026).
Målt 35 mg/l i 2012. Grænseværdien er 50 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Natrium75 mg/lgrænse 175 mg/lunder grænsenmålt 2026
Natrium er en del af salt. Det kan komme fra saltholdigt grundvand og fra blødgøring af vandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 200 mg/l
- Et ekstra saltindtag for personer, der skal spise natriumfattigt, fx ved risiko for hjertesvigt
WHO vurderer, at natrium ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand, og at der ikke kan drages faste konklusioner om forhøjet blodtryk.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sodium (vurderet 1993) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Målt 75 mg/l i 2026. Grænseværdien er 175 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Arsen1,9 µg/lgrænse 5 µg/lunder grænsenmålt 2026
Arsen findes naturligt i dansk grundvand og frigives fra jern- og manganforbindelser i undergrunden. WHO og IARC regner arsen for kræftfremkaldende for mennesker. Langvarigt indtag kan blandt andet forbindes med:
- Kræft i hud, blære og lunger
- Hudforandringer
- Hjerte-kar-sygdom og diabetes
- Dårligere kognitiv udvikling ved udsættelse i fostertilstanden og den tidlige barndom
IARC: arsen er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).
Kilder: WHO, Arsenic (faktaark) (7. december 2022); IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026); GEUS, Arsen i kalkmagasiner i Danmark (rapport 2009/58) (2009).
Målt 1,9 µg/l i 2026. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Nikkel7,2 µg/lgrænse 20 µg/lunder grænsenmålt 2012
Nikkel kan frigøres fra vandhaner, fittings og andre metaldele, der er i kontakt med drikkevandet. Risikoen stiger især, når vandet står stille længe. Materialet og vandets kemiske sammensætning har også betydning. Kan blandt andet påvirke:
- Huden — kan udløse systemisk kontakteksem hos personer med nikkelallergi
- Eksem — kan give eller forværre kløe, rødme, blærer og sår hos følsomme personer
- Reproduktion og udvikling — WHO bruger reproduktions- og udviklingstoksicitet som det mest følsomme endepunkt i sin vurdering af nikkel
«Forbrugernes installationer kan være årsag til afsmitning af metallerne bly, nikkel, kobber og zink i betydelige niveauer.»
Kilder: Miljøstyrelsen, Drikkevandsvejledningen (vejledning nr. 76), afsnit 5.7 (juli 2025); WHO, Nickel in drinking-water (WHO/HEP/ECH/WSH/2021.6) (22. december 2021).
Målt 7,2 µg/l i 2012. Grænseværdien er 20 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Fluorid0,2 mg/lgrænse 1,5 mg/lunder grænsenmålt 2012
Fluorid frigives naturligt fra kalken i undergrunden og findes især i det østlige Danmark og på Bornholm. For meget fluorid over lang tid kan blandt andet give:
- Plettede tænder (tandfluorose) hos børn, mens tænderne dannes
- Skeletfluorose med forandringer i knoglerne ved 3–6 mg/l
- Mulig påvirkning af fosterets hjerneudvikling — EFSA har sat et sikkert dagligt indtag for gravide for at beskytte mod den
IARC har ikke klassificeret fluorid i drikkevand som kræftfremkaldende (gruppe 3).
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Fluoride (vurderet 2003) (2022); EFSA, Updated consumer risk assessment of fluoride in food and drinking water (22. juli 2025); GEUS, Grundvandsovervågning 1989–2024, sammenfatning (8. december 2025); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).
Målt 0,2 mg/l i 2012. Grænseværdien er 1,5 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Hårdhed (kalk)ca. 25 °dHingen grænseværdimeget hårdtmålt 2012
Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:
- WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
- Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler
«Not of health concern at levels found in drinking-water»
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Ca. 25 °dH er meget hårdt på GEUS' skala (24–30 °dH). Regnet ud fra calcium 160 mg/l (2012) og magnesium 12 mg/l (2012). Se prøven hos GEUS.
PFAS, nitrat og pesticider i Odense NØ
Ét stof ligger over den danske grænseværdi for drikkevand i boringerne i 5240 Odense NØ:
- Målingen af BAM (pesticidrest) fra 2012 er 0,88 µg/l, hvor grænseværdien er 0,1 µg/l (8,8 gange).
Over halvdelen af grænseværdien, men ikke over: Chlorid (200 mg/l, 2026, grænse 250 mg/l); Sulfat (180 mg/l, 2012, grænse 250 mg/l); Nitrat (35 mg/l, 2012, grænse 50 mg/l).
Ikke analyseret i boringerne i 5240 Odense NØ i udtrækket: PFAS (sum af 4), DMS (pesticidrest), Desphenyl-chloridazon (pesticidrest), Lindan (pesticid), Carbofuran (pesticid), Bentazon (pesticid), Mechlorprop (pesticid), Atrazin (pesticid), Desethyl-atrazin (pesticidrest), Glyphosat (pesticid), Dichlobenil (pesticid), Trichlorethylen (opløsningsmiddel), Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel), Trihalomethaner (klorbiprodukt), Benzen, Bly, Cadmium, Aluminium, Pesticider, sum, Kviksølv, Phenol.
Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet, retsinformation.dk, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1272 af 31/10/2025), bilag 1 b, c og d – kravene gælder ved forbrugerens taphane (31. oktober 2025).
Hårdt vand og kalk i Odense NØ
Hårdheden regnes ud fra calcium og magnesium: calcium 160 mg/l (2012) og magnesium 12 mg/l (2012) i boringerne i 5240 Odense NØ. Det svarer til ca. 25 °dH, som på GEUS' skala hedder meget hårdt (24–30 °dH).
Kilde: GEUS, Opdateret kort: Se, hvor hårdt dit drikkevand er, skalaen og definitionen af °dH (18. september 2024).
Tallet er grundvand fra boringer, ikke vandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand. Læs mere i vejledningen om kalk og hårdhed.
Spørgsmål og svar om vandet i Odense NØ
- Er vandet hårdt i Odense NØ?
- Calcium og magnesium i boringerne i 5240 Odense NØ svarer til ca. 25 °dH. På GEUS' skala er det meget hårdt (24–30 °dH). Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand.
- Er der PFAS i drikkevandet i Odense NØ?
- PFAS (sum af 4) er ikke analyseret i boringerne i 5240 Odense NØ i GEUS Jupiter-udtrækket (udtrukket 29. juli 2026).
- Er der nitrat i vandet i Odense NØ?
- Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Nitrat er målt til 35 mg/l i boringerne i 5240 Odense NØ (2012). Grænseværdien for drikkevand er 50 mg/l, så målingen er under grænseværdien.
- Er der pesticider i grundvandet i Odense NØ?
- 1 pesticider og nedbrydningsprodukter er målt i boringerne i 5240 Odense NØ, og 1 ligger over grænseværdien på 0,1 µg/l: BAM (pesticidrest) (0,88 µg/l, 2012).
- Hvor kommer tallene fra?
- Fra GEUS Jupiter, den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer. Data er udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 5240 Odense NØ. Grænseværdierne er fra drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1272 af 31/10/2025).
Kilde og forbehold
Data fra GEUS Jupiter (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 5240 Odense NØ. Vandtesten har selv regnet gange grænseværdien (med drikkevandsbekendtgørelsens værdier) og hårdheden (ud fra calcium og magnesium). GEUS påtager sig intet ansvar for datas nøjagtighed, og GEUS' rettigheder til data skal respekteres. Tallene er grundvand, ikke vandet fra din hane. Sådan regner vi.
Kilde: GEUS, Betingelser for brug af gratis danske undergrundsdata fra GEUS’s hjemmeside, § 2.2 og 2.3 (19. september 2023).