Vandkvaliteten i 5330 Munkebo
Grundvandet i 5330 Munkebo: 8 stoffer over kravværdien
5330 Munkebo har ingen egne boringer. I Kerteminde Kommunes højeste måling af hvert stof ligger 8 stoffer over den danske grænseværdi for drikkevand, og højest er benzen med 60 µg/l (2012), 60 gange grænseværdien på 1 µg/l. Kilde: GEUS Jupiter, data udtrukket 29. juli 2026.
Senest opdateret · dataudtræk fra GEUS Jupiter
Tallene
Målt i Kerteminde Kommunes boringer · GEUS Jupiter. Tryk på et stof for at læse, hvad myndighederne siger om det.
Benzen60 µg/lgrænse 1 µg/l60× grænsenmålt 2012
Benzen, toluen og xylen — bestanddele fra olie- og benzinforurening
Kilde: Miljøstyrelsen, Datablad: Benzen (december 2002).
En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:
- nedsat fertilitet
- påvirket fosterudvikling
- fedme og diabetes
- påvirkning af hjernens udvikling
«Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»
Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).
IARC regner benzen for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1): det forårsager akut myeloid leukæmi hos voksne.
Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).
Målt 60 µg/l i 2012. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Desphenyl-chloridazon (pesticidrest)1,7 µg/lgrænse 0,1 µg/l16× grænsenmålt 2018
DPC — fra det tidligere ukrudtsmiddel chloridazon
Kilde: GEUS, Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon i grundvandet (14. marts 2018).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 1,7 µg/l i 2018. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.
Arsen23,7 µg/lgrænse 5 µg/l4,7× grænsenmålt 2022
Arsen findes naturligt i dansk grundvand og frigives fra jern- og manganforbindelser i undergrunden. WHO og IARC regner arsen for kræftfremkaldende for mennesker. Langvarigt indtag kan blandt andet forbindes med:
- Kræft i hud, blære og lunger
- Hudforandringer
- Hjerte-kar-sygdom og diabetes
- Dårligere kognitiv udvikling ved udsættelse i fostertilstanden og den tidlige barndom
IARC: arsen er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).
Kilder: WHO, Arsenic (faktaark) (7. december 2022); IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026); GEUS, Arsen i kalkmagasiner i Danmark (rapport 2009/58) (2009).
Målt 23,7 µg/l i 2022. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Natrium570 mg/lgrænse 175 mg/l3,3× grænsenmålt 2011
Natrium er en del af salt. Det kan komme fra saltholdigt grundvand og fra blødgøring af vandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 200 mg/l
- Et ekstra saltindtag for personer, der skal spise natriumfattigt, fx ved risiko for hjertesvigt
WHO vurderer, at natrium ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand, og at der ikke kan drages faste konklusioner om forhøjet blodtryk.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sodium (vurderet 1993) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Målt 570 mg/l i 2011. Grænseværdien er 175 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Nitrat88 mg/lgrænse 50 mg/l1,8× grænsenmålt 2011
Nitrat kan sive fra landbruget ned i grundvandet. I kroppen kan nitrat omdannes til nitrit og videre til N-nitrosoforbindelser, hvoraf flere er kræftfremkaldende. Dansk forskning har fundet en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Kan blandt andet forbindes med:
- Tyk- og endetarmskræft
- Dannelse af potentielt kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser
- Særlig risiko for spædbørn
- Mulige graviditets- og fosterpåvirkninger, som fortsat undersøges
«Højere indhold af nitrat i drikkevand er forbundet med en lille øget risiko for især tarmkræft.»
Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Nitrat i drikkevand: Risiko, sundhed og fakta (17. marts 2026); WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Nitrate and nitrite (vurderet 2016) (2022); GEUS, Kvælstof og nitrat (læst 21. oktober 2026).
Målt 88 mg/l i 2011. Grænseværdien er 50 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Fluorid2,1 mg/lgrænse 1,5 mg/l1,4× grænsenmålt 2026
Fluorid frigives naturligt fra kalken i undergrunden og findes især i det østlige Danmark og på Bornholm. For meget fluorid over lang tid kan blandt andet give:
- Plettede tænder (tandfluorose) hos børn, mens tænderne dannes
- Skeletfluorose med forandringer i knoglerne ved 3–6 mg/l
- Mulig påvirkning af fosterets hjerneudvikling — EFSA har sat et sikkert dagligt indtag for gravide for at beskytte mod den
IARC har ikke klassificeret fluorid i drikkevand som kræftfremkaldende (gruppe 3).
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Fluoride (vurderet 2003) (2022); EFSA, Updated consumer risk assessment of fluoride in food and drinking water (22. juli 2025); GEUS, Grundvandsovervågning 1989–2024, sammenfatning (8. december 2025); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).
Målt 2,1 mg/l i 2026. Grænseværdien er 1,5 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Glyphosat (pesticid)0,12 µg/lgrænse 0,1 µg/l1,2× grænsenmålt 2011
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,12 µg/l i 2011. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.
Chlorid270 mg/lgrænse 250 mg/l1,1× grænsenmålt 2011
Chlorid er salt. Forhøjet chlorid i dansk grundvand skyldes oftest saltholdigt grundvand fra kysterne eller dybet og nogle steder vejsalt. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 250 mg/l
- Mere korrosion i rørene, så metaller fra installationen kan blive frigivet
WHO vurderer, at chlorid ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Chloride (vurderet 1993) (2022); GEUS, Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt (2009).
Målt 270 mg/l i 2011. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Sulfat230 mg/lgrænse 250 mg/ltæt på grænsenmålt 2011
Sulfat findes naturligt i mange mineraler og dermed i grundvandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag i vandet
- Afførende virkning ved meget høje niveauer (1.000–1.200 mg/l)
- Mere korrosion i rørene
WHO vurderer, at sulfat ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sulfate (vurderet 2003) (2022).
Målt 230 mg/l i 2011. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Bentazon (pesticid)0,08 µg/lgrænse 0,1 µg/ltæt på grænsenmålt 2023
Bentazon — ukrudtsmiddel
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,08 µg/l i 2023. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.
BAM (pesticidrest)0,076 µg/lgrænse 0,1 µg/ltæt på grænsenmålt 2011
BAM — fra det tidligere ukrudtsmiddel dichlobenil
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,076 µg/l i 2011. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.
Atrazin (pesticid)0,076 µg/lgrænse 0,1 µg/ltæt på grænsenmålt 2011
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,076 µg/l i 2011. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.
Desethyl-atrazin (pesticidrest)0,051 µg/lgrænse 0,1 µg/ltæt på grænsenmålt 2011
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,051 µg/l i 2011. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16) og bilag 2 (relevante nedbrydningsprodukter)). Se prøven hos GEUS.
DMS (pesticidrest)0,041 µg/lgrænse 0,1 µg/lunder grænsenmålt 2018
DMS — nedbrydningsprodukt fra svampemidler
Kilde: Miljøstyrelsen, FungiSource (Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 216) (28. august 2023).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,041 µg/l i 2018. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.
Mechlorprop (pesticid)0,04 µg/lgrænse 0,1 µg/lunder grænsenmålt 2018
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,04 µg/l i 2018. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.
Nikkel3,5 µg/lgrænse 20 µg/lunder grænsenmålt 2020
Nikkel kan frigøres fra vandhaner, fittings og andre metaldele, der er i kontakt med drikkevandet. Risikoen stiger især, når vandet står stille længe. Materialet og vandets kemiske sammensætning har også betydning. Kan blandt andet påvirke:
- Huden — kan udløse systemisk kontakteksem hos personer med nikkelallergi
- Eksem — kan give eller forværre kløe, rødme, blærer og sår hos følsomme personer
- Reproduktion og udvikling — WHO bruger reproduktions- og udviklingstoksicitet som det mest følsomme endepunkt i sin vurdering af nikkel
«Forbrugernes installationer kan være årsag til afsmitning af metallerne bly, nikkel, kobber og zink i betydelige niveauer.»
Kilder: Miljøstyrelsen, Drikkevandsvejledningen (vejledning nr. 76), afsnit 5.7 (juli 2025); WHO, Nickel in drinking-water (WHO/HEP/ECH/WSH/2021.6) (22. december 2021).
Målt 3,5 µg/l i 2020. Grænseværdien er 20 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Trichlorethylen (opløsningsmiddel)0,17 µg/lgrænse 1 µg/lunder grænsenmålt 2012
TCE / trichlorethylen — chloreret opløsningsmiddel
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:
- nedsat fertilitet
- påvirket fosterudvikling
- fedme og diabetes
- påvirkning af hjernens udvikling
«Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»
Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).
IARC regner trichlorethylen for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1): det forårsager nyrekræft.
Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).
Målt 0,17 µg/l i 2012. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 10)). Se prøven hos GEUS.
Aluminium14 µg/lgrænse 200 µg/lunder grænsenmålt 2013
Aluminium findes naturligt i mineraler, og vandets surhed (pH) afgør, hvor meget der opløses. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Ved høje niveauer kan det blandt andet forbindes med:
- Kvalme, opkast og diarré — set ved et uheld med meget høje koncentrationer
- En mulig sammenhæng med Alzheimers, som WHO ikke kan udelukke, men tager stærke forbehold for
Drikkevand er normalt kun en lille del af det samlede indtag af aluminium.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Aluminium (vurderet 2009) (2022); WHO, Aluminium in drinking-water (WHO/HSE/WSH/10.01/13) (2010); GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2023 (9. december 2024).
Målt 14 µg/l i 2013. Grænseværdien er 200 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Bly0,04 µg/lgrænse 5 µg/lunder grænsenmålt 2018
Bly kan påvirke:
- Hjernen
- Nyrerne
- Blodtrykket
- Reproduktionen
Børn og fostre er særligt sårbare, fordi bly kan påvirke hjernens udvikling, indlæring og adfærd. WHO vurderer, at der ikke kendes et sikkert niveau af bly i blodet.
«There is no known safe blood lead concentration.»
Kilde: WHO, Lead poisoning (faktaark) (10. juni 2026).
Målt 0,04 µg/l i 2018. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Kalk (calcium)170 mg/lingen grænseværdiingen grænseværdimålt 2013
Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:
- WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
- Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler
«Not of health concern at levels found in drinking-water»
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Målt 170 mg/l i 2013. Drikkevandsbekendtgørelsen har ingen grænseværdi for stoffet. Se prøven hos GEUS.
Magnesium27 mg/lingen grænseværdiingen grænseværdimålt 2026
Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:
- WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
- Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler
«Not of health concern at levels found in drinking-water»
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Målt 27 mg/l i 2026. Drikkevandsbekendtgørelsen har ingen grænseværdi for stoffet. Se prøven hos GEUS.
PFAS, nitrat og pesticider i Munkebo
8 stoffer ligger over den danske grænseværdi for drikkevand i Kerteminde Kommunes boringer:
- Benzen: 60 µg/l målt i 2012 mod en grænseværdi på 1 µg/l – 60 gange grænseværdien.
- Målingen af Desphenyl-chloridazon (pesticidrest) fra 2018 er 1,7 µg/l, hvor grænseværdien er 0,1 µg/l (16 gange).
- Arsen er målt til 23,7 µg/l (2022). Grænseværdien er 5 µg/l, så det er 4,7 gange grænseværdien.
- Natrium: 570 mg/l målt i 2011 mod en grænseværdi på 175 mg/l – 3,3 gange grænseværdien.
- Nitrat: 88 mg/l målt i 2011 mod en grænseværdi på 50 mg/l – 1,8 gange grænseværdien.
- Målingen af Fluorid fra 2026 er 2,1 mg/l, hvor grænseværdien er 1,5 mg/l (1,4 gange).
- Glyphosat (pesticid) er målt til 0,12 µg/l (2011). Grænseværdien er 0,1 µg/l, så det er 1,2 gange grænseværdien.
- Chlorid er målt til 270 mg/l (2011). Grænseværdien er 250 mg/l, så det er 1,1 gange grænseværdien.
Over halvdelen af grænseværdien, men ikke over: Sulfat (230 mg/l, 2011, grænse 250 mg/l); Bentazon (pesticid) (0,08 µg/l, 2023, grænse 0,1 µg/l); BAM (pesticidrest) (0,076 µg/l, 2011, grænse 0,1 µg/l); Atrazin (pesticid) (0,076 µg/l, 2011, grænse 0,1 µg/l); Desethyl-atrazin (pesticidrest) (0,051 µg/l, 2011, grænse 0,1 µg/l).
Ikke analyseret i Kerteminde Kommunes boringer i udtrækket: PFAS (sum af 4), Lindan (pesticid), Carbofuran (pesticid), Dichlobenil (pesticid), Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel), Trihalomethaner (klorbiprodukt), Cadmium, Pesticider, sum, Kviksølv, Phenol.
Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet, retsinformation.dk, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1272 af 31/10/2025), bilag 1 b, c og d – kravene gælder ved forbrugerens taphane (31. oktober 2025).
Hårdt vand og kalk i Munkebo
Hårdheden regnes kun ud fra et postnummers egne boringer. 5330 Munkebo har ingen egne boringer, og Kerteminde Kommunes højeste målinger af calcium og magnesium kan komme fra hver sin boring. Kommunens højeste calcium-måling er 170 mg/l (2013). Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand.
Kilde: GEUS, Opdateret kort: Se, hvor hårdt dit drikkevand er, definitionen af °dH og «kontakt dit vandværk» (18. september 2024).
Spørgsmål og svar om vandet i Munkebo
- Er vandet hårdt i Munkebo?
- Hårdheden regnes kun ud fra et postnummers egne boringer. 5330 Munkebo har ingen egne boringer, og Kerteminde Kommunes højeste målinger af calcium og magnesium kan komme fra hver sin boring. Kommunens højeste calcium-måling er 170 mg/l (2013). Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand.
- Er der PFAS i drikkevandet i Munkebo?
- PFAS (sum af 4) er ikke analyseret i Kerteminde Kommunes boringer i GEUS Jupiter-udtrækket (udtrukket 29. juli 2026).
- Er der nitrat i vandet i Munkebo?
- Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Nitrat er målt til 88 mg/l i Kerteminde Kommunes boringer (2011). Grænseværdien for drikkevand er 50 mg/l, så målingen er 1,8 gange grænseværdien.
- Er der pesticider i grundvandet i Munkebo?
- 8 pesticider og nedbrydningsprodukter er målt i Kerteminde Kommunes boringer, og 2 ligger over grænseværdien på 0,1 µg/l: Desphenyl-chloridazon (pesticidrest) (1,7 µg/l, 2018), Glyphosat (pesticid) (0,12 µg/l, 2011).
- Hvor kommer tallene fra?
- Fra GEUS Jupiter, den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer. Data er udtrukket 29. juli 2026. 5330 Munkebo har ingen egne boringer, så tallene er Kerteminde Kommunes højeste målinger. Grænseværdierne er fra drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1272 af 31/10/2025).
Kilde og forbehold
Data fra GEUS Jupiter (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), udtrukket 29. juli 2026. 5330 Munkebo har ingen egne boringer, så tallene er Kerteminde Kommunes højeste målinger. Vandtesten har selv regnet gange grænseværdien (med drikkevandsbekendtgørelsens værdier) og hårdheden (ud fra calcium og magnesium). GEUS påtager sig intet ansvar for datas nøjagtighed, og GEUS' rettigheder til data skal respekteres. Tallene er grundvand, ikke vandet fra din hane. Sådan regner vi.
Kilde: GEUS, Betingelser for brug af gratis danske undergrundsdata fra GEUS’s hjemmeside, § 2.2 og 2.3 (19. september 2023).