Vandkvaliteten i 6650 Brørup
Grundvandet i 6650 Brørup: Ét stof over kravværdien
Ifølge GEUS Jupiter (data udtrukket 29. juli 2026) ligger ét stof over den danske grænseværdi for drikkevand i grundvandet i 6650 Brørup, og højest er nitrat med 56 mg/l (2011), 1,1 gange grænseværdien på 50 mg/l. Vandet er temmelig hårdt (ca. 13 °dH).
Senest opdateret · dataudtræk fra GEUS Jupiter
Tallene
Målt i boringerne i 6650 Brørup · GEUS Jupiter. Tryk på et stof for at læse, hvad myndighederne siger om det.
Nitrat56 mg/lgrænse 50 mg/l1,1× grænsenmålt 2011
Nitrat kan sive fra landbruget ned i grundvandet. I kroppen kan nitrat omdannes til nitrit og videre til N-nitrosoforbindelser, hvoraf flere er kræftfremkaldende. Dansk forskning har fundet en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Kan blandt andet forbindes med:
- Tyk- og endetarmskræft
- Dannelse af potentielt kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser
- Særlig risiko for spædbørn
- Mulige graviditets- og fosterpåvirkninger, som fortsat undersøges
«Højere indhold af nitrat i drikkevand er forbundet med en lille øget risiko for især tarmkræft.»
Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Nitrat i drikkevand: Risiko, sundhed og fakta (17. marts 2026); WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Nitrate and nitrite (vurderet 2016) (2022); GEUS, Kvælstof og nitrat (læst 21. oktober 2026).
Målt 56 mg/l i 2011. Grænseværdien er 50 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Arsen4,7 µg/lgrænse 5 µg/ltæt på grænsenmålt 2013
Arsen findes naturligt i dansk grundvand og frigives fra jern- og manganforbindelser i undergrunden. WHO og IARC regner arsen for kræftfremkaldende for mennesker. Langvarigt indtag kan blandt andet forbindes med:
- Kræft i hud, blære og lunger
- Hudforandringer
- Hjerte-kar-sygdom og diabetes
- Dårligere kognitiv udvikling ved udsættelse i fostertilstanden og den tidlige barndom
IARC: arsen er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).
Kilder: WHO, Arsenic (faktaark) (7. december 2022); IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026); GEUS, Arsen i kalkmagasiner i Danmark (rapport 2009/58) (2009).
Målt 4,7 µg/l i 2013. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Nikkel10 µg/lgrænse 20 µg/ltæt på grænsenmålt 2013
Nikkel kan frigøres fra vandhaner, fittings og andre metaldele, der er i kontakt med drikkevandet. Risikoen stiger især, når vandet står stille længe. Materialet og vandets kemiske sammensætning har også betydning. Kan blandt andet påvirke:
- Huden — kan udløse systemisk kontakteksem hos personer med nikkelallergi
- Eksem — kan give eller forværre kløe, rødme, blærer og sår hos følsomme personer
- Reproduktion og udvikling — WHO bruger reproduktions- og udviklingstoksicitet som det mest følsomme endepunkt i sin vurdering af nikkel
«Forbrugernes installationer kan være årsag til afsmitning af metallerne bly, nikkel, kobber og zink i betydelige niveauer.»
Kilder: Miljøstyrelsen, Drikkevandsvejledningen (vejledning nr. 76), afsnit 5.7 (juli 2025); WHO, Nickel in drinking-water (WHO/HEP/ECH/WSH/2021.6) (22. december 2021).
Målt 10 µg/l i 2013. Grænseværdien er 20 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Fluorid0,63 mg/lgrænse 1,5 mg/lunder grænsenmålt 2013
Fluorid frigives naturligt fra kalken i undergrunden og findes især i det østlige Danmark og på Bornholm. For meget fluorid over lang tid kan blandt andet give:
- Plettede tænder (tandfluorose) hos børn, mens tænderne dannes
- Skeletfluorose med forandringer i knoglerne ved 3–6 mg/l
- Mulig påvirkning af fosterets hjerneudvikling — EFSA har sat et sikkert dagligt indtag for gravide for at beskytte mod den
IARC har ikke klassificeret fluorid i drikkevand som kræftfremkaldende (gruppe 3).
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Fluoride (vurderet 2003) (2022); EFSA, Updated consumer risk assessment of fluoride in food and drinking water (22. juli 2025); GEUS, Grundvandsovervågning 1989–2024, sammenfatning (8. december 2025); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).
Målt 0,63 mg/l i 2013. Grænseværdien er 1,5 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Sulfat86 mg/lgrænse 250 mg/lunder grænsenmålt 2013
Sulfat findes naturligt i mange mineraler og dermed i grundvandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag i vandet
- Afførende virkning ved meget høje niveauer (1.000–1.200 mg/l)
- Mere korrosion i rørene
WHO vurderer, at sulfat ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sulfate (vurderet 2003) (2022).
Målt 86 mg/l i 2013. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Chlorid37 mg/lgrænse 250 mg/lunder grænsenmålt 2013
Chlorid er salt. Forhøjet chlorid i dansk grundvand skyldes oftest saltholdigt grundvand fra kysterne eller dybet og nogle steder vejsalt. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 250 mg/l
- Mere korrosion i rørene, så metaller fra installationen kan blive frigivet
WHO vurderer, at chlorid ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Chloride (vurderet 1993) (2022); GEUS, Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt (2009).
Målt 37 mg/l i 2013. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Natrium17 mg/lgrænse 175 mg/lunder grænsenmålt 2011
Natrium er en del af salt. Det kan komme fra saltholdigt grundvand og fra blødgøring af vandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 200 mg/l
- Et ekstra saltindtag for personer, der skal spise natriumfattigt, fx ved risiko for hjertesvigt
WHO vurderer, at natrium ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand, og at der ikke kan drages faste konklusioner om forhøjet blodtryk.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sodium (vurderet 1993) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Målt 17 mg/l i 2011. Grænseværdien er 175 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Aluminium3,6 µg/lgrænse 200 µg/lunder grænsenmålt 2013
Aluminium findes naturligt i mineraler, og vandets surhed (pH) afgør, hvor meget der opløses. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Ved høje niveauer kan det blandt andet forbindes med:
- Kvalme, opkast og diarré — set ved et uheld med meget høje koncentrationer
- En mulig sammenhæng med Alzheimers, som WHO ikke kan udelukke, men tager stærke forbehold for
Drikkevand er normalt kun en lille del af det samlede indtag af aluminium.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Aluminium (vurderet 2009) (2022); WHO, Aluminium in drinking-water (WHO/HSE/WSH/10.01/13) (2010); GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2023 (9. december 2024).
Målt 3,6 µg/l i 2013. Grænseværdien er 200 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Hårdhed (kalk)ca. 13 °dHingen grænseværditemmelig hårdtmålt 2013
Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:
- WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
- Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler
«Not of health concern at levels found in drinking-water»
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Ca. 13 °dH er temmelig hårdt på GEUS' skala (12–18 °dH). Regnet ud fra calcium 82 mg/l (2013) og magnesium 7,6 mg/l (2013). Se prøven hos GEUS.
PFAS, nitrat og pesticider i Brørup
Ét stof ligger over den danske grænseværdi for drikkevand i boringerne i 6650 Brørup:
- Nitrat er målt til 56 mg/l (2011). Grænseværdien er 50 mg/l, så det er 1,1 gange grænseværdien.
Over halvdelen af grænseværdien, men ikke over: Arsen (4,7 µg/l, 2013, grænse 5 µg/l); Nikkel (10 µg/l, 2013, grænse 20 µg/l).
Ikke analyseret i boringerne i 6650 Brørup i udtrækket: PFAS (sum af 4), DMS (pesticidrest), BAM (pesticidrest), Desphenyl-chloridazon (pesticidrest), Lindan (pesticid), Carbofuran (pesticid), Bentazon (pesticid), Mechlorprop (pesticid), Atrazin (pesticid), Desethyl-atrazin (pesticidrest), Glyphosat (pesticid), Dichlobenil (pesticid), Trichlorethylen (opløsningsmiddel), Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel), Trihalomethaner (klorbiprodukt), Benzen, Bly, Cadmium, Pesticider, sum, Kviksølv, Phenol.
Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet, retsinformation.dk, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1272 af 31/10/2025), bilag 1 b, c og d – kravene gælder ved forbrugerens taphane (31. oktober 2025).
Hårdt vand og kalk i Brørup
Hårdheden regnes ud fra calcium og magnesium: calcium 82 mg/l (2013) og magnesium 7,6 mg/l (2013) i boringerne i 6650 Brørup. Det svarer til ca. 13 °dH, som på GEUS' skala hedder temmelig hårdt (12–18 °dH).
Kilde: GEUS, Opdateret kort: Se, hvor hårdt dit drikkevand er, skalaen og definitionen af °dH (18. september 2024).
Tallet er grundvand fra boringer, ikke vandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand. Læs mere i vejledningen om kalk og hårdhed.
Spørgsmål og svar om vandet i Brørup
- Er vandet hårdt i Brørup?
- Calcium og magnesium i boringerne i 6650 Brørup svarer til ca. 13 °dH. På GEUS' skala er det temmelig hårdt (12–18 °dH). Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand.
- Er der PFAS i drikkevandet i Brørup?
- PFAS (sum af 4) er ikke analyseret i boringerne i 6650 Brørup i GEUS Jupiter-udtrækket (udtrukket 29. juli 2026).
- Er der nitrat i vandet i Brørup?
- Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Nitrat er målt til 56 mg/l i boringerne i 6650 Brørup (2011). Grænseværdien for drikkevand er 50 mg/l, så målingen er 1,1 gange grænseværdien.
- Er der pesticider i grundvandet i Brørup?
- Der er ingen pesticid-målinger med tal i boringerne i 6650 Brørup i GEUS Jupiter-udtrækket.
- Hvor kommer tallene fra?
- Fra GEUS Jupiter, den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer. Data er udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 6650 Brørup. Grænseværdierne er fra drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1272 af 31/10/2025).
Kilde og forbehold
Data fra GEUS Jupiter (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 6650 Brørup. Vandtesten har selv regnet gange grænseværdien (med drikkevandsbekendtgørelsens værdier) og hårdheden (ud fra calcium og magnesium). GEUS påtager sig intet ansvar for datas nøjagtighed, og GEUS' rettigheder til data skal respekteres. Tallene er grundvand, ikke vandet fra din hane. Sådan regner vi.
Kilde: GEUS, Betingelser for brug af gratis danske undergrundsdata fra GEUS’s hjemmeside, § 2.2 og 2.3 (19. september 2023).