Vandkvaliteten i 6854 Henne

Tallene

Målt i boringerne i 6854 Henne · GEUS Jupiter. Tryk på et stof for at læse, hvad myndighederne siger om det.

• Nikkel190 µg/lgrænse 20 µg/l9,5× grænsenmålt 2014

  Nikkel kan frigøres fra vandhaner, fittings og andre metaldele, der er i kontakt med drikkevandet. Risikoen stiger især, når vandet står stille længe. Materialet og vandets kemiske sammensætning har også betydning. Kan blandt andet påvirke:

  • Huden — kan udløse systemisk kontakteksem hos personer med nikkelallergi
  • Eksem — kan give eller forværre kløe, rødme, blærer og sår hos følsomme personer
  • Reproduktion og udvikling — WHO bruger reproduktions- og udviklingstoksicitet som det mest følsomme endepunkt i sin vurdering af nikkel

  «Forbrugernes installationer kan være årsag til afsmitning af metallerne bly, nikkel, kobber og zink i betydelige niveauer.»

  Kilder: Miljøstyrelsen, Drikkevandsvejledningen (vejledning nr. 76), afsnit 5.7 (juli 2025); WHO, Nickel in drinking-water (WHO/HEP/ECH/WSH/2021.6) (22. december 2021).

  Målt 190 µg/l i 2014. Grænseværdien er 20 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Fluorid0,9 mg/lgrænse 1,5 mg/ltæt på grænsenmålt 2014

  Fluorid frigives naturligt fra kalken i undergrunden og findes især i det østlige Danmark og på Bornholm. For meget fluorid over lang tid kan blandt andet give:

  • Plettede tænder (tandfluorose) hos børn, mens tænderne dannes
  • Skeletfluorose med forandringer i knoglerne ved 3–6 mg/l
  • Mulig påvirkning af fosterets hjerneudvikling — EFSA har sat et sikkert dagligt indtag for gravide for at beskytte mod den

  IARC har ikke klassificeret fluorid i drikkevand som kræftfremkaldende (gruppe 3).

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Fluoride (vurderet 2003) (2022); EFSA, Updated consumer risk assessment of fluoride in food and drinking water (22. juli 2025); GEUS, Grundvandsovervågning 1989–2024, sammenfatning (8. december 2025); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).

  Målt 0,9 mg/l i 2014. Grænseværdien er 1,5 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Sulfat130 mg/lgrænse 250 mg/ltæt på grænsenmålt 2014

  Sulfat findes naturligt i mange mineraler og dermed i grundvandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

  • Smag i vandet
  • Afførende virkning ved meget høje niveauer (1.000–1.200 mg/l)
  • Mere korrosion i rørene

  WHO vurderer, at sulfat ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.

  Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sulfate (vurderet 2003) (2022).

  Målt 130 mg/l i 2014. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Chlorid87 mg/lgrænse 250 mg/lunder grænsenmålt 2023

  Chlorid er salt. Forhøjet chlorid i dansk grundvand skyldes oftest saltholdigt grundvand fra kysterne eller dybet og nogle steder vejsalt. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

  • Smag af salt over ca. 250 mg/l
  • Mere korrosion i rørene, så metaller fra installationen kan blive frigivet

  WHO vurderer, at chlorid ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Chloride (vurderet 1993) (2022); GEUS, Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt (2009).

  Målt 87 mg/l i 2023. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Arsen0,98 µg/lgrænse 5 µg/lunder grænsenmålt 2014

  Arsen findes naturligt i dansk grundvand og frigives fra jern- og manganforbindelser i undergrunden. WHO og IARC regner arsen for kræftfremkaldende for mennesker. Langvarigt indtag kan blandt andet forbindes med:

  • Kræft i hud, blære og lunger
  • Hudforandringer
  • Hjerte-kar-sygdom og diabetes
  • Dårligere kognitiv udvikling ved udsættelse i fostertilstanden og den tidlige barndom

  IARC: arsen er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).

  Kilder: WHO, Arsenic (faktaark) (7. december 2022); IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026); GEUS, Arsen i kalkmagasiner i Danmark (rapport 2009/58) (2009).

  Målt 0,98 µg/l i 2014. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Natrium31 mg/lgrænse 175 mg/lunder grænsenmålt 2014

  Natrium er en del af salt. Det kan komme fra saltholdigt grundvand og fra blødgøring af vandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

  • Smag af salt over ca. 200 mg/l
  • Et ekstra saltindtag for personer, der skal spise natriumfattigt, fx ved risiko for hjertesvigt

  WHO vurderer, at natrium ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand, og at der ikke kan drages faste konklusioner om forhøjet blodtryk.

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sodium (vurderet 1993) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).

  Målt 31 mg/l i 2014. Grænseværdien er 175 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Nitrat8,7 mg/lgrænse 50 mg/lunder grænsenmålt 2014

  Nitrat kan sive fra landbruget ned i grundvandet. I kroppen kan nitrat omdannes til nitrit og videre til N-nitrosoforbindelser, hvoraf flere er kræftfremkaldende. Dansk forskning har fundet en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Kan blandt andet forbindes med:

  • Tyk- og endetarmskræft
  • Dannelse af potentielt kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser
  • Særlig risiko for spædbørn
  • Mulige graviditets- og fosterpåvirkninger, som fortsat undersøges

  «Højere indhold af nitrat i drikkevand er forbundet med en lille øget risiko for især tarmkræft.»

  Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Nitrat i drikkevand: Risiko, sundhed og fakta (17. marts 2026); WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Nitrate and nitrite (vurderet 2016) (2022); GEUS, Kvælstof og nitrat (læst 21. oktober 2026).

  Målt 8,7 mg/l i 2014. Grænseværdien er 50 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Aluminium7,2 µg/lgrænse 200 µg/lunder grænsenmålt 2014

  Aluminium findes naturligt i mineraler, og vandets surhed (pH) afgør, hvor meget der opløses. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Ved høje niveauer kan det blandt andet forbindes med:

  • Kvalme, opkast og diarré — set ved et uheld med meget høje koncentrationer
  • En mulig sammenhæng med Alzheimers, som WHO ikke kan udelukke, men tager stærke forbehold for

  Drikkevand er normalt kun en lille del af det samlede indtag af aluminium.

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Aluminium (vurderet 2009) (2022); WHO, Aluminium in drinking-water (WHO/HSE/WSH/10.01/13) (2010); GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2023 (9. december 2024).

  Målt 7,2 µg/l i 2014. Grænseværdien er 200 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Hårdhed (kalk)ca. 10 °dHingen grænseværdimiddelhårdtmålt 2014/25

  Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:

  • WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
  • Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler

  «Not of health concern at levels found in drinking-water»

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).

  Ca. 10 °dH er middelhårdt på GEUS' skala (8–12 °dH). Regnet ud fra calcium 43 mg/l (2025) og magnesium 19 mg/l (2014). De to målinger er fra forskellige år, så tallet er et skøn. Se prøven hos GEUS.