Vandkvaliteten i 7130 Juelsminde
Grundvandet i 7130 Juelsminde: 3 stoffer over kravværdien
I grundvandet i 7130 Juelsminde ligger 3 stoffer over den danske grænseværdi for drikkevand ifølge GEUS Jupiter – højest arsen med 44,6 µg/l (2017), 8,9 gange grænseværdien på 5 µg/l. Vandet er meget hårdt (ca. 25 °dH). Data udtrukket 29. juli 2026.
Senest opdateret · dataudtræk fra GEUS Jupiter
Tallene
Målt i boringerne i 7130 Juelsminde · GEUS Jupiter. Tryk på et stof for at læse, hvad myndighederne siger om det.
Arsen44,6 µg/lgrænse 5 µg/l8,9× grænsenmålt 2017
Arsen findes naturligt i dansk grundvand og frigives fra jern- og manganforbindelser i undergrunden. WHO og IARC regner arsen for kræftfremkaldende for mennesker. Langvarigt indtag kan blandt andet forbindes med:
- Kræft i hud, blære og lunger
- Hudforandringer
- Hjerte-kar-sygdom og diabetes
- Dårligere kognitiv udvikling ved udsættelse i fostertilstanden og den tidlige barndom
IARC: arsen er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).
Kilder: WHO, Arsenic (faktaark) (7. december 2022); IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026); GEUS, Arsen i kalkmagasiner i Danmark (rapport 2009/58) (2009).
Målt 44,6 µg/l i 2017. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel)8,8 µg/lgrænse 1 µg/l8,8× grænsenmålt 2026
PCE / tetrachlorethylen — chloreret opløsningsmiddel
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:
- nedsat fertilitet
- påvirket fosterudvikling
- fedme og diabetes
- påvirkning af hjernens udvikling
«Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»
Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).
IARC regner tetrachlorethylen for sandsynligt kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2A), med begrænset evidens for blærekræft.
Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).
Målt 8,8 µg/l i 2026. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 10)). Se prøven hos GEUS.
Bentazon (pesticid)0,12 µg/lgrænse 0,1 µg/l1,2× grænsenmålt 2024
Bentazon — ukrudtsmiddel
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,12 µg/l i 2024. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.
BAM (pesticidrest)0,095 µg/lgrænse 0,1 µg/ltæt på grænsenmålt 2026
BAM — fra det tidligere ukrudtsmiddel dichlobenil
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,095 µg/l i 2026. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.
Sulfat150 mg/lgrænse 250 mg/ltæt på grænsenmålt 2023
Sulfat findes naturligt i mange mineraler og dermed i grundvandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag i vandet
- Afførende virkning ved meget høje niveauer (1.000–1.200 mg/l)
- Mere korrosion i rørene
WHO vurderer, at sulfat ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sulfate (vurderet 2003) (2022).
Målt 150 mg/l i 2023. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Trichlorethylen (opløsningsmiddel)0,6 µg/lgrænse 1 µg/ltæt på grænsenmålt 2026
TCE / trichlorethylen — chloreret opløsningsmiddel
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:
- nedsat fertilitet
- påvirket fosterudvikling
- fedme og diabetes
- påvirkning af hjernens udvikling
«Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»
Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).
IARC regner trichlorethylen for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1): det forårsager nyrekræft.
Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).
Målt 0,6 µg/l i 2026. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 10)). Se prøven hos GEUS.
DMS (pesticidrest)0,058 µg/lgrænse 0,1 µg/ltæt på grænsenmålt 2026
DMS — nedbrydningsprodukt fra svampemidler
Kilde: Miljøstyrelsen, FungiSource (Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 216) (28. august 2023).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,058 µg/l i 2026. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.
Desphenyl-chloridazon (pesticidrest)0,057 µg/lgrænse 0,1 µg/ltæt på grænsenmålt 2024
DPC — fra det tidligere ukrudtsmiddel chloridazon
Kilde: GEUS, Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon i grundvandet (14. marts 2018).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,057 µg/l i 2024. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.
Mechlorprop (pesticid)0,052 µg/lgrænse 0,1 µg/ltæt på grænsenmålt 2022
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,052 µg/l i 2022. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.
Natrium70 mg/lgrænse 175 mg/lunder grænsenmålt 2017
Natrium er en del af salt. Det kan komme fra saltholdigt grundvand og fra blødgøring af vandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 200 mg/l
- Et ekstra saltindtag for personer, der skal spise natriumfattigt, fx ved risiko for hjertesvigt
WHO vurderer, at natrium ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand, og at der ikke kan drages faste konklusioner om forhøjet blodtryk.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sodium (vurderet 1993) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Målt 70 mg/l i 2017. Grænseværdien er 175 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Nitrat18 mg/lgrænse 50 mg/lunder grænsenmålt 2018
Nitrat kan sive fra landbruget ned i grundvandet. I kroppen kan nitrat omdannes til nitrit og videre til N-nitrosoforbindelser, hvoraf flere er kræftfremkaldende. Dansk forskning har fundet en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Kan blandt andet forbindes med:
- Tyk- og endetarmskræft
- Dannelse af potentielt kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser
- Særlig risiko for spædbørn
- Mulige graviditets- og fosterpåvirkninger, som fortsat undersøges
«Højere indhold af nitrat i drikkevand er forbundet med en lille øget risiko for især tarmkræft.»
Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Nitrat i drikkevand: Risiko, sundhed og fakta (17. marts 2026); WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Nitrate and nitrite (vurderet 2016) (2022); GEUS, Kvælstof og nitrat (læst 21. oktober 2026).
Målt 18 mg/l i 2018. Grænseværdien er 50 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Nikkel6,5 µg/lgrænse 20 µg/lunder grænsenmålt 2018
Nikkel kan frigøres fra vandhaner, fittings og andre metaldele, der er i kontakt med drikkevandet. Risikoen stiger især, når vandet står stille længe. Materialet og vandets kemiske sammensætning har også betydning. Kan blandt andet påvirke:
- Huden — kan udløse systemisk kontakteksem hos personer med nikkelallergi
- Eksem — kan give eller forværre kløe, rødme, blærer og sår hos følsomme personer
- Reproduktion og udvikling — WHO bruger reproduktions- og udviklingstoksicitet som det mest følsomme endepunkt i sin vurdering af nikkel
«Forbrugernes installationer kan være årsag til afsmitning af metallerne bly, nikkel, kobber og zink i betydelige niveauer.»
Kilder: Miljøstyrelsen, Drikkevandsvejledningen (vejledning nr. 76), afsnit 5.7 (juli 2025); WHO, Nickel in drinking-water (WHO/HEP/ECH/WSH/2021.6) (22. december 2021).
Målt 6,5 µg/l i 2018. Grænseværdien er 20 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Chlorid58 mg/lgrænse 250 mg/lunder grænsenmålt 2022
Chlorid er salt. Forhøjet chlorid i dansk grundvand skyldes oftest saltholdigt grundvand fra kysterne eller dybet og nogle steder vejsalt. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 250 mg/l
- Mere korrosion i rørene, så metaller fra installationen kan blive frigivet
WHO vurderer, at chlorid ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Chloride (vurderet 1993) (2022); GEUS, Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt (2009).
Målt 58 mg/l i 2022. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Fluorid0,33 mg/lgrænse 1,5 mg/lunder grænsenmålt 2022
Fluorid frigives naturligt fra kalken i undergrunden og findes især i det østlige Danmark og på Bornholm. For meget fluorid over lang tid kan blandt andet give:
- Plettede tænder (tandfluorose) hos børn, mens tænderne dannes
- Skeletfluorose med forandringer i knoglerne ved 3–6 mg/l
- Mulig påvirkning af fosterets hjerneudvikling — EFSA har sat et sikkert dagligt indtag for gravide for at beskytte mod den
IARC har ikke klassificeret fluorid i drikkevand som kræftfremkaldende (gruppe 3).
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Fluoride (vurderet 2003) (2022); EFSA, Updated consumer risk assessment of fluoride in food and drinking water (22. juli 2025); GEUS, Grundvandsovervågning 1989–2024, sammenfatning (8. december 2025); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).
Målt 0,33 mg/l i 2022. Grænseværdien er 1,5 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
PFAS (sum af 4)0,0001 µg/lgrænse 0,002 µg/lunder grænsenmålt 2026
Kaldes ofte “evighedskemikalier”, fordi de nedbrydes ekstremt langsomt. Nogle PFAS ophobes i kroppen og forbindes bl.a. med:
- Nedsat immunrespons
- Øget risiko for nyrekræft
- Forhøjet kolesterol
- Lavere fødselsvægt
«Alle er udsat for PFAS i begrænset omfang, mens grupper har været udsat for større mængder i forbindelse med lokale miljøforureninger»
Kilder: Sundhedsstyrelsen, Vejledning til sundhedsprofessionelle om PFAS (22. marts 2023); Sundhedsstyrelsen, Information om PFAS og sundhed (marts 2023).
Målt 0,0001 µg/l i 2026. Grænseværdien er 0,002 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 18)). Se prøven hos GEUS.
Cadmium0,089 µg/lgrænse 3 µg/lunder grænsenmålt 2018
Cadmium kan komme i grundvandet fra handelsgødning og nedfald og i drikkevandet fra urenheder i galvaniserede rør og fittings. Det ophobes i kroppen med en halveringstid på 10–35 år, og nyrerne er det vigtigste mål. Kan blandt andet påvirke:
- Nyrerne — nedsat nyrefunktion ved langvarigt indtag
- Knoglerne — kan give knogleafkalkning
- Kræft — IARC regner cadmium for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1, lungekræft ved indånding)
Mad er normalt den største kilde til cadmium, ikke drikkevand.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Cadmium (vurderet 2011) (2022); EFSA, EFSA sets lower tolerable intake level for cadmium in food (20. marts 2009); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).
Målt 0,089 µg/l i 2018. Grænseværdien er 3 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Bly0,097 µg/lgrænse 5 µg/lunder grænsenmålt 2018
Bly kan påvirke:
- Hjernen
- Nyrerne
- Blodtrykket
- Reproduktionen
Børn og fostre er særligt sårbare, fordi bly kan påvirke hjernens udvikling, indlæring og adfærd. WHO vurderer, at der ikke kendes et sikkert niveau af bly i blodet.
«There is no known safe blood lead concentration.»
Kilde: WHO, Lead poisoning (faktaark) (10. juni 2026).
Målt 0,097 µg/l i 2018. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Aluminium1,5 µg/lgrænse 200 µg/lunder grænsenmålt 2018
Aluminium findes naturligt i mineraler, og vandets surhed (pH) afgør, hvor meget der opløses. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Ved høje niveauer kan det blandt andet forbindes med:
- Kvalme, opkast og diarré — set ved et uheld med meget høje koncentrationer
- En mulig sammenhæng med Alzheimers, som WHO ikke kan udelukke, men tager stærke forbehold for
Drikkevand er normalt kun en lille del af det samlede indtag af aluminium.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Aluminium (vurderet 2009) (2022); WHO, Aluminium in drinking-water (WHO/HSE/WSH/10.01/13) (2010); GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2023 (9. december 2024).
Målt 1,5 µg/l i 2018. Grænseværdien er 200 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Hårdhed (kalk)ca. 25 °dHingen grænseværdimeget hårdtmålt 2023/26
Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:
- WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
- Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler
«Not of health concern at levels found in drinking-water»
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Ca. 25 °dH er meget hårdt på GEUS' skala (24–30 °dH). Regnet ud fra calcium 160 mg/l (2023) og magnesium 9,8 mg/l (2026). De to målinger er fra forskellige år, så tallet er et skøn. Se prøven hos GEUS.
PFAS, nitrat og pesticider i Juelsminde
3 stoffer ligger over den danske grænseværdi for drikkevand i boringerne i 7130 Juelsminde:
- Målingen af Arsen fra 2017 er 44,6 µg/l, hvor grænseværdien er 5 µg/l (8,9 gange).
- Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel) er målt til 8,8 µg/l (2026). Grænseværdien er 1 µg/l, så det er 8,8 gange grænseværdien.
- Målingen af Bentazon (pesticid) fra 2024 er 0,12 µg/l, hvor grænseværdien er 0,1 µg/l (1,2 gange).
Over halvdelen af grænseværdien, men ikke over: BAM (pesticidrest) (0,095 µg/l, 2026, grænse 0,1 µg/l); Sulfat (150 mg/l, 2023, grænse 250 mg/l); Trichlorethylen (opløsningsmiddel) (0,6 µg/l, 2026, grænse 1 µg/l); DMS (pesticidrest) (0,058 µg/l, 2026, grænse 0,1 µg/l); Desphenyl-chloridazon (pesticidrest) (0,057 µg/l, 2024, grænse 0,1 µg/l); Mechlorprop (pesticid) (0,052 µg/l, 2022, grænse 0,1 µg/l).
Ikke analyseret i boringerne i 7130 Juelsminde i udtrækket: Lindan (pesticid), Carbofuran (pesticid), Atrazin (pesticid), Desethyl-atrazin (pesticidrest), Glyphosat (pesticid), Dichlobenil (pesticid), Trihalomethaner (klorbiprodukt), Benzen, Pesticider, sum, Kviksølv, Phenol.
Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet, retsinformation.dk, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1272 af 31/10/2025), bilag 1 b, c og d – kravene gælder ved forbrugerens taphane (31. oktober 2025).
Hårdt vand og kalk i Juelsminde
Vandets hårdhed afgøres af calcium og magnesium. I boringerne i 7130 Juelsminde er der målt calcium 160 mg/l (2023) og magnesium 9,8 mg/l (2026). Det svarer til ca. 25 °dH, som på GEUS' skala hedder meget hårdt (24–30 °dH). De to målinger er fra forskellige år, så tallet er et skøn.
Kilde: GEUS, Opdateret kort: Se, hvor hårdt dit drikkevand er, skalaen og definitionen af °dH (18. september 2024).
Tallet er grundvand fra boringer, ikke vandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand. Læs mere i vejledningen om kalk og hårdhed.
Spørgsmål og svar om vandet i Juelsminde
- Er vandet hårdt i Juelsminde?
- Calcium og magnesium i boringerne i 7130 Juelsminde svarer til ca. 25 °dH. På GEUS' skala er det meget hårdt (24–30 °dH). Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand.
- Er der PFAS i drikkevandet i Juelsminde?
- Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. PFAS (sum af 4) er målt til 0,0001 µg/l i boringerne i 7130 Juelsminde (2026). Grænseværdien for drikkevand er 0,002 µg/l, så målingen er under grænseværdien.
- Er der nitrat i vandet i Juelsminde?
- Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Nitrat er målt til 18 mg/l i boringerne i 7130 Juelsminde (2018). Grænseværdien for drikkevand er 50 mg/l, så målingen er under grænseværdien.
- Er der pesticider i grundvandet i Juelsminde?
- 5 pesticider og nedbrydningsprodukter er målt i boringerne i 7130 Juelsminde, og 1 ligger over grænseværdien på 0,1 µg/l: Bentazon (pesticid) (0,12 µg/l, 2024).
- Hvor kommer tallene fra?
- Fra GEUS Jupiter, den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer. Data er udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 7130 Juelsminde. Grænseværdierne er fra drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1272 af 31/10/2025).
Kilde og forbehold
Data fra GEUS Jupiter (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 7130 Juelsminde. Vandtesten har selv regnet gange grænseværdien (med drikkevandsbekendtgørelsens værdier) og hårdheden (ud fra calcium og magnesium). GEUS påtager sig intet ansvar for datas nøjagtighed, og GEUS' rettigheder til data skal respekteres. Tallene er grundvand, ikke vandet fra din hane. Sådan regner vi.
Kilde: GEUS, Betingelser for brug af gratis danske undergrundsdata fra GEUS’s hjemmeside, § 2.2 og 2.3 (19. september 2023).