Vandtesten

Vandkvaliteten i 8300 Odder

Odder
Mørkerød
Samlet vurdering

Grundvandet i 8300 Odder: 8 stoffer over kravværdien

Højest: tetrachlorethylen 110 gange kravværdien.
Målt i boringer i 8300 Odder – ikke vandet fra hanen.

I grundvandet i 8300 Odder ligger 8 stoffer over den danske grænseværdi for drikkevand ifølge GEUS Jupiter – højest tetrachlorethylen (opløsningsmiddel) med 110 µg/l (2026), 110 gange grænseværdien på 1 µg/l. Vandet er meget hårdt (ca. 26 °dH). Data udtrukket 29. juli 2026.

Senest opdateret · dataudtræk fra GEUS Jupiter

Tallene

Målt i boringerne i 8300 Odder · GEUS Jupiter. Tryk på et stof for at læse, hvad myndighederne siger om det.

  • Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel)110 µg/lgrænse 1 µg/l110× grænsenmålt 2026

    PCE / tetrachlorethylen — chloreret opløsningsmiddel

    Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).

    En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:

    • nedsat fertilitet
    • påvirket fosterudvikling
    • fedme og diabetes
    • påvirkning af hjernens udvikling

    «Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»

    Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).

    IARC regner tetrachlorethylen for sandsynligt kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2A), med begrænset evidens for blærekræft.

    Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).

    Målt 110 µg/l i 2026. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 10)). Se prøven hos GEUS.

  • Mechlorprop (pesticid)1,1 µg/lgrænse 0,1 µg/l11× grænsenmålt 2012

    Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:

    • hormonsystem
    • fertilitet
    • Særligt mænds sædceller påvirkes.

    «Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»

    Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).

    Målt 1,1 µg/l i 2012. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.

  • Arsen53 µg/lgrænse 5 µg/l11× grænsenmålt 2012

    Arsen findes naturligt i dansk grundvand og frigives fra jern- og manganforbindelser i undergrunden. WHO og IARC regner arsen for kræftfremkaldende for mennesker. Langvarigt indtag kan blandt andet forbindes med:

    • Kræft i hud, blære og lunger
    • Hudforandringer
    • Hjerte-kar-sygdom og diabetes
    • Dårligere kognitiv udvikling ved udsættelse i fostertilstanden og den tidlige barndom

    IARC: arsen er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).

    Kilder: WHO, Arsenic (faktaark) (7. december 2022); IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026); GEUS, Arsen i kalkmagasiner i Danmark (rapport 2009/58) (2009).

    Målt 53 µg/l i 2012. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

  • Nikkel72 µg/lgrænse 20 µg/l3,6× grænsenmålt 2020

    Nikkel kan frigøres fra vandhaner, fittings og andre metaldele, der er i kontakt med drikkevandet. Risikoen stiger især, når vandet står stille længe. Materialet og vandets kemiske sammensætning har også betydning. Kan blandt andet påvirke:

    • Huden — kan udløse systemisk kontakteksem hos personer med nikkelallergi
    • Eksem — kan give eller forværre kløe, rødme, blærer og sår hos følsomme personer
    • Reproduktion og udvikling — WHO bruger reproduktions- og udviklingstoksicitet som det mest følsomme endepunkt i sin vurdering af nikkel

    «Forbrugernes installationer kan være årsag til afsmitning af metallerne bly, nikkel, kobber og zink i betydelige niveauer.»

    Kilder: Miljøstyrelsen, Drikkevandsvejledningen (vejledning nr. 76), afsnit 5.7 (juli 2025); WHO, Nickel in drinking-water (WHO/HEP/ECH/WSH/2021.6) (22. december 2021).

    Målt 72 µg/l i 2020. Grænseværdien er 20 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

  • PFAS (sum af 4)0,0067 µg/lgrænse 0,002 µg/l3,3× grænsenmålt 2022

    Kaldes ofte “evighedskemikalier”, fordi de nedbrydes ekstremt langsomt. Nogle PFAS ophobes i kroppen og forbindes bl.a. med:

    • Nedsat immunrespons
    • Øget risiko for nyrekræft
    • Forhøjet kolesterol
    • Lavere fødselsvægt

    «Alle er udsat for PFAS i begrænset omfang, mens grupper har været udsat for større mængder i forbindelse med lokale miljøforureninger»

    Kilder: Sundhedsstyrelsen, Vejledning til sundhedsprofessionelle om PFAS (22. marts 2023); Sundhedsstyrelsen, Information om PFAS og sundhed (marts 2023).

    Målt 0,0067 µg/l i 2022. Grænseværdien er 0,002 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 18)). Se prøven hos GEUS.

  • Nitrat120 mg/lgrænse 50 mg/l2,4× grænsenmålt 2020

    Nitrat kan sive fra landbruget ned i grundvandet. I kroppen kan nitrat omdannes til nitrit og videre til N-nitrosoforbindelser, hvoraf flere er kræftfremkaldende. Dansk forskning har fundet en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Kan blandt andet forbindes med:

    • Tyk- og endetarmskræft
    • Dannelse af potentielt kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser
    • Særlig risiko for spædbørn
    • Mulige graviditets- og fosterpåvirkninger, som fortsat undersøges

    «Højere indhold af nitrat i drikkevand er forbundet med en lille øget risiko for især tarmkræft.»

    Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Nitrat i drikkevand: Risiko, sundhed og fakta (17. marts 2026); WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Nitrate and nitrite (vurderet 2016) (2022); GEUS, Kvælstof og nitrat (læst 21. oktober 2026).

    Målt 120 mg/l i 2020. Grænseværdien er 50 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

  • Trichlorethylen (opløsningsmiddel)2,4 µg/lgrænse 1 µg/l2,4× grænsenmålt 2026

    TCE / trichlorethylen — chloreret opløsningsmiddel

    Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).

    En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:

    • nedsat fertilitet
    • påvirket fosterudvikling
    • fedme og diabetes
    • påvirkning af hjernens udvikling

    «Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»

    Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).

    IARC regner trichlorethylen for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1): det forårsager nyrekræft.

    Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).

    Målt 2,4 µg/l i 2026. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 10)). Se prøven hos GEUS.

  • BAM (pesticidrest)0,15 µg/lgrænse 0,1 µg/l1,5× grænsenmålt 2012

    BAM — fra det tidligere ukrudtsmiddel dichlobenil

    Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).

    Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:

    • hormonsystem
    • fertilitet
    • Særligt mænds sædceller påvirkes.

    «Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»

    Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).

    Målt 0,15 µg/l i 2012. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.

  • Natrium150 mg/lgrænse 175 mg/ltæt på grænsenmålt 2026

    Natrium er en del af salt. Det kan komme fra saltholdigt grundvand og fra blødgøring af vandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

    • Smag af salt over ca. 200 mg/l
    • Et ekstra saltindtag for personer, der skal spise natriumfattigt, fx ved risiko for hjertesvigt

    WHO vurderer, at natrium ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand, og at der ikke kan drages faste konklusioner om forhøjet blodtryk.

    Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sodium (vurderet 1993) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).

    Målt 150 mg/l i 2026. Grænseværdien er 175 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

  • Benzen0,81 µg/lgrænse 1 µg/ltæt på grænsenmålt 2012

    Benzen, toluen og xylen — bestanddele fra olie- og benzinforurening

    Kilde: Miljøstyrelsen, Datablad: Benzen (december 2002).

    En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:

    • nedsat fertilitet
    • påvirket fosterudvikling
    • fedme og diabetes
    • påvirkning af hjernens udvikling

    «Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»

    Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).

    IARC regner benzen for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1): det forårsager akut myeloid leukæmi hos voksne.

    Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).

    Målt 0,81 µg/l i 2012. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

  • Fluorid0,99 mg/lgrænse 1,5 mg/ltæt på grænsenmålt 2012

    Fluorid frigives naturligt fra kalken i undergrunden og findes især i det østlige Danmark og på Bornholm. For meget fluorid over lang tid kan blandt andet give:

    • Plettede tænder (tandfluorose) hos børn, mens tænderne dannes
    • Skeletfluorose med forandringer i knoglerne ved 3–6 mg/l
    • Mulig påvirkning af fosterets hjerneudvikling — EFSA har sat et sikkert dagligt indtag for gravide for at beskytte mod den

    IARC har ikke klassificeret fluorid i drikkevand som kræftfremkaldende (gruppe 3).

    Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Fluoride (vurderet 2003) (2022); EFSA, Updated consumer risk assessment of fluoride in food and drinking water (22. juli 2025); GEUS, Grundvandsovervågning 1989–2024, sammenfatning (8. december 2025); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).

    Målt 0,99 mg/l i 2012. Grænseværdien er 1,5 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

  • Chlorid140 mg/lgrænse 250 mg/ltæt på grænsenmålt 2026

    Chlorid er salt. Forhøjet chlorid i dansk grundvand skyldes oftest saltholdigt grundvand fra kysterne eller dybet og nogle steder vejsalt. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

    • Smag af salt over ca. 250 mg/l
    • Mere korrosion i rørene, så metaller fra installationen kan blive frigivet

    WHO vurderer, at chlorid ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.

    Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Chloride (vurderet 1993) (2022); GEUS, Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt (2009).

    Målt 140 mg/l i 2026. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

  • Desphenyl-chloridazon (pesticidrest)0,04 µg/lgrænse 0,1 µg/lunder grænsenmålt 2026

    DPC — fra det tidligere ukrudtsmiddel chloridazon

    Kilde: GEUS, Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon i grundvandet (14. marts 2018).

    Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:

    • hormonsystem
    • fertilitet
    • Særligt mænds sædceller påvirkes.

    «Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»

    Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).

    Målt 0,04 µg/l i 2026. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.

  • Sulfat99 mg/lgrænse 250 mg/lunder grænsenmålt 2020

    Sulfat findes naturligt i mange mineraler og dermed i grundvandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

    • Smag i vandet
    • Afførende virkning ved meget høje niveauer (1.000–1.200 mg/l)
    • Mere korrosion i rørene

    WHO vurderer, at sulfat ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.

    Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sulfate (vurderet 2003) (2022).

    Målt 99 mg/l i 2020. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

  • DMS (pesticidrest)0,03 µg/lgrænse 0,1 µg/lunder grænsenmålt 2022

    DMS — nedbrydningsprodukt fra svampemidler

    Kilde: Miljøstyrelsen, FungiSource (Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 216) (28. august 2023).

    Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:

    • hormonsystem
    • fertilitet
    • Særligt mænds sædceller påvirkes.

    «Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»

    Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).

    Målt 0,03 µg/l i 2022. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.

  • Glyphosat (pesticid)0,01 µg/lgrænse 0,1 µg/lunder grænsenmålt 2024

    Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:

    • hormonsystem
    • fertilitet
    • Særligt mænds sædceller påvirkes.

    «Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»

    Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).

    Målt 0,01 µg/l i 2024. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.

  • Bly0,12 µg/lgrænse 5 µg/lunder grænsenmålt 2020

    Bly kan påvirke:

    • Hjernen
    • Nyrerne
    • Blodtrykket
    • Reproduktionen

    Børn og fostre er særligt sårbare, fordi bly kan påvirke hjernens udvikling, indlæring og adfærd. WHO vurderer, at der ikke kendes et sikkert niveau af bly i blodet.

    «There is no known safe blood lead concentration.»

    Kilde: WHO, Lead poisoning (faktaark) (10. juni 2026).

    Målt 0,12 µg/l i 2020. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

  • Cadmium0,011 µg/lgrænse 3 µg/lunder grænsenmålt 2020

    Cadmium kan komme i grundvandet fra handelsgødning og nedfald og i drikkevandet fra urenheder i galvaniserede rør og fittings. Det ophobes i kroppen med en halveringstid på 10–35 år, og nyrerne er det vigtigste mål. Kan blandt andet påvirke:

    • Nyrerne — nedsat nyrefunktion ved langvarigt indtag
    • Knoglerne — kan give knogleafkalkning
    • Kræft — IARC regner cadmium for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1, lungekræft ved indånding)

    Mad er normalt den største kilde til cadmium, ikke drikkevand.

    Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Cadmium (vurderet 2011) (2022); EFSA, EFSA sets lower tolerable intake level for cadmium in food (20. marts 2009); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).

    Målt 0,011 µg/l i 2020. Grænseværdien er 3 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

  • Hårdhed (kalk)ca. 26 °dHingen grænseværdimeget hårdtmålt 2022/26

    Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:

    • WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
    • Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler

    «Not of health concern at levels found in drinking-water»

    Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).

    Ca. 26 °dH er meget hårdt på GEUS' skala (24–30 °dH). Regnet ud fra calcium 142 mg/l (2022) og magnesium 28 mg/l (2026). De to målinger er fra forskellige år, så tallet er et skøn. Se prøven hos GEUS.

PFAS, nitrat og pesticider i Odder

8 stoffer ligger over den danske grænseværdi for drikkevand i boringerne i 8300 Odder:

Over halvdelen af grænseværdien, men ikke over: Natrium (150 mg/l, 2026, grænse 175 mg/l); Benzen (0,81 µg/l, 2012, grænse 1 µg/l); Fluorid (0,99 mg/l, 2012, grænse 1,5 mg/l); Chlorid (140 mg/l, 2026, grænse 250 mg/l).

Ikke analyseret i boringerne i 8300 Odder i udtrækket: Lindan (pesticid), Carbofuran (pesticid), Bentazon (pesticid), Atrazin (pesticid), Desethyl-atrazin (pesticidrest), Dichlobenil (pesticid), Trihalomethaner (klorbiprodukt), Aluminium, Pesticider, sum, Kviksølv, Phenol.

Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet, retsinformation.dk, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1272 af 31/10/2025), bilag 1 b, c og d – kravene gælder ved forbrugerens taphane (31. oktober 2025).

Hårdt vand og kalk i Odder

Hårdheden regnes ud fra calcium og magnesium: calcium 142 mg/l (2022) og magnesium 28 mg/l (2026) i boringerne i 8300 Odder. Det svarer til ca. 26 °dH, som på GEUS' skala hedder meget hårdt (24–30 °dH). De to målinger er fra forskellige år, så tallet er et skøn.

Kilde: GEUS, Opdateret kort: Se, hvor hårdt dit drikkevand er, skalaen og definitionen af °dH (18. september 2024).

Tallet er grundvand fra boringer, ikke vandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand. Læs mere i vejledningen om kalk og hårdhed.

Spørgsmål og svar om vandet i Odder

Er vandet hårdt i Odder?
Calcium og magnesium i boringerne i 8300 Odder svarer til ca. 26 °dH. På GEUS' skala er det meget hårdt (24–30 °dH). Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand.
Er der PFAS i drikkevandet i Odder?
Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. PFAS (sum af 4) er målt til 0,0067 µg/l i boringerne i 8300 Odder (2022). Grænseværdien for drikkevand er 0,002 µg/l, så målingen er 3,3 gange grænseværdien.
Er der nitrat i vandet i Odder?
Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Nitrat er målt til 120 mg/l i boringerne i 8300 Odder (2020). Grænseværdien for drikkevand er 50 mg/l, så målingen er 2,4 gange grænseværdien.
Er der pesticider i grundvandet i Odder?
5 pesticider og nedbrydningsprodukter er målt i boringerne i 8300 Odder, og 2 ligger over grænseværdien på 0,1 µg/l: Mechlorprop (pesticid) (1,1 µg/l, 2012), BAM (pesticidrest) (0,15 µg/l, 2012).
Hvor kommer tallene fra?
Fra GEUS Jupiter, den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer. Data er udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 8300 Odder. Grænseværdierne er fra drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1272 af 31/10/2025).

Kilde og forbehold

Data fra GEUS Jupiter (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 8300 Odder. Vandtesten har selv regnet gange grænseværdien (med drikkevandsbekendtgørelsens værdier) og hårdheden (ud fra calcium og magnesium). GEUS påtager sig intet ansvar for datas nøjagtighed, og GEUS' rettigheder til data skal respekteres. Tallene er grundvand, ikke vandet fra din hane. Sådan regner vi.

Kilde: GEUS, Betingelser for brug af gratis danske undergrundsdata fra GEUS’s hjemmeside, § 2.2 og 2.3 (19. september 2023).