Vandkvaliteten i Egedal Kommune

Højeste målinger i Egedal Kommune · GEUS Jupiter

• Trichlorethylen (opløsningsmiddel)540 µg/lgrænse 1 µg/l540× grænsenmålt 2024

  TCE / trichlorethylen — chloreret opløsningsmiddel

  Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).

  En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:

  • nedsat fertilitet
  • påvirket fosterudvikling
  • fedme og diabetes
  • påvirkning af hjernens udvikling

  «Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»

  Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).

  IARC regner trichlorethylen for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1): det forårsager nyrekræft.

  Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).

  Målt 540 µg/l i 2024. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 10)). Se prøven hos GEUS.

• Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel)85 µg/lgrænse 1 µg/l85× grænsenmålt 2016

  PCE / tetrachlorethylen — chloreret opløsningsmiddel

  Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).

  En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:

  • nedsat fertilitet
  • påvirket fosterudvikling
  • fedme og diabetes
  • påvirkning af hjernens udvikling

  «Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»

  Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).

  IARC regner tetrachlorethylen for sandsynligt kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2A), med begrænset evidens for blærekræft.

  Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).

  Målt 85 µg/l i 2016. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 10)). Se prøven hos GEUS.

• DMS (pesticidrest)0,71 µg/lgrænse 0,1 µg/l7,1× grænsenmålt 2020

  DMS — nedbrydningsprodukt fra svampemidler

  Kilde: Miljøstyrelsen, FungiSource (Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 216) (28. august 2023).

  Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:

  • hormonsystem
  • fertilitet
  • Særligt mænds sædceller påvirkes.

  «Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»

  Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).

  Målt 0,71 µg/l i 2020. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.

• Bentazon (pesticid)0,2 µg/lgrænse 0,1 µg/l2× grænsenmålt 2012

  Bentazon — ukrudtsmiddel

  Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).

  Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:

  • hormonsystem
  • fertilitet
  • Særligt mænds sædceller påvirkes.

  «Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»

  Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).

  Målt 0,2 µg/l i 2012. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.

• BAM (pesticidrest)0,17 µg/lgrænse 0,1 µg/l1,7× grænsenmålt 2025

  BAM — fra det tidligere ukrudtsmiddel dichlobenil

  Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).

  Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:

  • hormonsystem
  • fertilitet
  • Særligt mænds sædceller påvirkes.

  «Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»

  Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).

  Målt 0,17 µg/l i 2025. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.

• Nikkel31 µg/lgrænse 20 µg/l1,6× grænsenmålt 2018

  Nikkel kan frigøres fra vandhaner, fittings og andre metaldele, der er i kontakt med drikkevandet. Risikoen stiger især, når vandet står stille længe. Materialet og vandets kemiske sammensætning har også betydning. Kan blandt andet påvirke:

  • Huden — kan udløse systemisk kontakteksem hos personer med nikkelallergi
  • Eksem — kan give eller forværre kløe, rødme, blærer og sår hos følsomme personer
  • Reproduktion og udvikling — WHO bruger reproduktions- og udviklingstoksicitet som det mest følsomme endepunkt i sin vurdering af nikkel

  «Forbrugernes installationer kan være årsag til afsmitning af metallerne bly, nikkel, kobber og zink i betydelige niveauer.»

  Kilder: Miljøstyrelsen, Drikkevandsvejledningen (vejledning nr. 76), afsnit 5.7 (juli 2025); WHO, Nickel in drinking-water (WHO/HEP/ECH/WSH/2021.6) (22. december 2021).

  Målt 31 µg/l i 2018. Grænseværdien er 20 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• PFAS (sum af 4)0,0027 µg/lgrænse 0,002 µg/l1,4× grænsenmålt 2023

  Kaldes ofte “evighedskemikalier”, fordi de nedbrydes ekstremt langsomt. Nogle PFAS ophobes i kroppen og forbindes bl.a. med:

  • Nedsat immunrespons
  • Øget risiko for nyrekræft
  • Forhøjet kolesterol
  • Lavere fødselsvægt

  «Alle er udsat for PFAS i begrænset omfang, mens grupper har været udsat for større mængder i forbindelse med lokale miljøforureninger»

  Kilder: Sundhedsstyrelsen, Vejledning til sundhedsprofessionelle om PFAS (22. marts 2023); Sundhedsstyrelsen, Information om PFAS og sundhed (marts 2023).

  Målt 0,0027 µg/l i 2023. Grænseværdien er 0,002 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 18)). Se prøven hos GEUS.

• Pesticider, sum0,49 µg/lgrænse 0,5 µg/ltæt på grænsenmålt 2021

  Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:

  • hormonsystem
  • fertilitet
  • Særligt mænds sædceller påvirkes.

  «Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»

  Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).

  Målt 0,49 µg/l i 2021. Grænseværdien er 0,5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 17)). Se prøven hos GEUS.

• Chlorid190 mg/lgrænse 250 mg/ltæt på grænsenmålt 2025

  Chlorid er salt. Forhøjet chlorid i dansk grundvand skyldes oftest saltholdigt grundvand fra kysterne eller dybet og nogle steder vejsalt. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

  • Smag af salt over ca. 250 mg/l
  • Mere korrosion i rørene, så metaller fra installationen kan blive frigivet

  WHO vurderer, at chlorid ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Chloride (vurderet 1993) (2022); GEUS, Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt (2009).

  Målt 190 mg/l i 2025. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Arsen3,8 µg/lgrænse 5 µg/ltæt på grænsenmålt 2018

  Arsen findes naturligt i dansk grundvand og frigives fra jern- og manganforbindelser i undergrunden. WHO og IARC regner arsen for kræftfremkaldende for mennesker. Langvarigt indtag kan blandt andet forbindes med:

  • Kræft i hud, blære og lunger
  • Hudforandringer
  • Hjerte-kar-sygdom og diabetes
  • Dårligere kognitiv udvikling ved udsættelse i fostertilstanden og den tidlige barndom

  IARC: arsen er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).

  Kilder: WHO, Arsenic (faktaark) (7. december 2022); IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026); GEUS, Arsen i kalkmagasiner i Danmark (rapport 2009/58) (2009).

  Målt 3,8 µg/l i 2018. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Natrium120 mg/lgrænse 175 mg/ltæt på grænsenmålt 2025

  Natrium er en del af salt. Det kan komme fra saltholdigt grundvand og fra blødgøring af vandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

  • Smag af salt over ca. 200 mg/l
  • Et ekstra saltindtag for personer, der skal spise natriumfattigt, fx ved risiko for hjertesvigt

  WHO vurderer, at natrium ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand, og at der ikke kan drages faste konklusioner om forhøjet blodtryk.

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sodium (vurderet 1993) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).

  Målt 120 mg/l i 2025. Grænseværdien er 175 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Fluorid0,98 mg/lgrænse 1,5 mg/ltæt på grænsenmålt 2025

  Fluorid frigives naturligt fra kalken i undergrunden og findes især i det østlige Danmark og på Bornholm. For meget fluorid over lang tid kan blandt andet give:

  • Plettede tænder (tandfluorose) hos børn, mens tænderne dannes
  • Skeletfluorose med forandringer i knoglerne ved 3–6 mg/l
  • Mulig påvirkning af fosterets hjerneudvikling — EFSA har sat et sikkert dagligt indtag for gravide for at beskytte mod den

  IARC har ikke klassificeret fluorid i drikkevand som kræftfremkaldende (gruppe 3).

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Fluoride (vurderet 2003) (2022); EFSA, Updated consumer risk assessment of fluoride in food and drinking water (22. juli 2025); GEUS, Grundvandsovervågning 1989–2024, sammenfatning (8. december 2025); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).

  Målt 0,98 mg/l i 2025. Grænseværdien er 1,5 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Sulfat160 mg/lgrænse 250 mg/ltæt på grænsenmålt 2018

  Sulfat findes naturligt i mange mineraler og dermed i grundvandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

  • Smag i vandet
  • Afførende virkning ved meget høje niveauer (1.000–1.200 mg/l)
  • Mere korrosion i rørene

  WHO vurderer, at sulfat ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.

  Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sulfate (vurderet 2003) (2022).

  Målt 160 mg/l i 2018. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Nitrat19 mg/lgrænse 50 mg/lunder grænsenmålt 2025

  Nitrat kan sive fra landbruget ned i grundvandet. I kroppen kan nitrat omdannes til nitrit og videre til N-nitrosoforbindelser, hvoraf flere er kræftfremkaldende. Dansk forskning har fundet en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Kan blandt andet forbindes med:

  • Tyk- og endetarmskræft
  • Dannelse af potentielt kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser
  • Særlig risiko for spædbørn
  • Mulige graviditets- og fosterpåvirkninger, som fortsat undersøges

  «Højere indhold af nitrat i drikkevand er forbundet med en lille øget risiko for især tarmkræft.»

  Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Nitrat i drikkevand: Risiko, sundhed og fakta (17. marts 2026); WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Nitrate and nitrite (vurderet 2016) (2022); GEUS, Kvælstof og nitrat (læst 21. oktober 2026).

  Målt 19 mg/l i 2025. Grænseværdien er 50 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Desphenyl-chloridazon (pesticidrest)0,03 µg/lgrænse 0,1 µg/lunder grænsenmålt 2025

  DPC — fra det tidligere ukrudtsmiddel chloridazon

  Kilde: GEUS, Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon i grundvandet (14. marts 2018).

  Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:

  • hormonsystem
  • fertilitet
  • Særligt mænds sædceller påvirkes.

  «Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»

  Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).

  Målt 0,03 µg/l i 2025. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.

• Benzen0,25 µg/lgrænse 1 µg/lunder grænsenmålt 2011

  Benzen, toluen og xylen — bestanddele fra olie- og benzinforurening

  Kilde: Miljøstyrelsen, Datablad: Benzen (december 2002).

  En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:

  • nedsat fertilitet
  • påvirket fosterudvikling
  • fedme og diabetes
  • påvirkning af hjernens udvikling

  «Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»

  Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).

  IARC regner benzen for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1): det forårsager akut myeloid leukæmi hos voksne.

  Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).

  Målt 0,25 µg/l i 2011. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Mechlorprop (pesticid)0,025 µg/lgrænse 0,1 µg/lunder grænsenmålt 2026

  Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:

  • hormonsystem
  • fertilitet
  • Særligt mænds sædceller påvirkes.

  «Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»

  Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).

  Målt 0,025 µg/l i 2026. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.

• Aluminium12 µg/lgrænse 200 µg/lunder grænsenmålt 2021

  Aluminium findes naturligt i mineraler, og vandets surhed (pH) afgør, hvor meget der opløses. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Ved høje niveauer kan det blandt andet forbindes med:

  • Kvalme, opkast og diarré — set ved et uheld med meget høje koncentrationer
  • En mulig sammenhæng med Alzheimers, som WHO ikke kan udelukke, men tager stærke forbehold for

  Drikkevand er normalt kun en lille del af det samlede indtag af aluminium.

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Aluminium (vurderet 2009) (2022); WHO, Aluminium in drinking-water (WHO/HSE/WSH/10.01/13) (2010); GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2023 (9. december 2024).

  Målt 12 µg/l i 2021. Grænseværdien er 200 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Bly0,24 µg/lgrænse 5 µg/lunder grænsenmålt 2021

  Bly kan påvirke:

  • Hjernen
  • Nyrerne
  • Blodtrykket
  • Reproduktionen

  Børn og fostre er særligt sårbare, fordi bly kan påvirke hjernens udvikling, indlæring og adfærd. WHO vurderer, at der ikke kendes et sikkert niveau af bly i blodet.

  «There is no known safe blood lead concentration.»

  Kilde: WHO, Lead poisoning (faktaark) (10. juni 2026).

  Målt 0,24 µg/l i 2021. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Cadmium0,0065 µg/lgrænse 3 µg/lunder grænsenmålt 2021

  Cadmium kan komme i grundvandet fra handelsgødning og nedfald og i drikkevandet fra urenheder i galvaniserede rør og fittings. Det ophobes i kroppen med en halveringstid på 10–35 år, og nyrerne er det vigtigste mål. Kan blandt andet påvirke:

  • Nyrerne — nedsat nyrefunktion ved langvarigt indtag
  • Knoglerne — kan give knogleafkalkning
  • Kræft — IARC regner cadmium for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1, lungekræft ved indånding)

  Mad er normalt den største kilde til cadmium, ikke drikkevand.

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Cadmium (vurderet 2011) (2022); EFSA, EFSA sets lower tolerable intake level for cadmium in food (20. marts 2009); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).

  Målt 0,0065 µg/l i 2021. Grænseværdien er 3 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Kalk (calcium)360 mg/lingen grænseværdiingen grænseværdimålt 2018

  Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:

  • WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
  • Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler

  «Not of health concern at levels found in drinking-water»

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).

  Målt 360 mg/l i 2018. Drikkevandsbekendtgørelsen har ingen grænseværdi for stoffet. Se prøven hos GEUS.

• Magnesium46 mg/lingen grænseværdiingen grænseværdimålt 2025

  Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:

  • WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
  • Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler

  «Not of health concern at levels found in drinking-water»

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).

  Målt 46 mg/l i 2025. Drikkevandsbekendtgørelsen har ingen grænseværdi for stoffet. Se prøven hos GEUS.

• Phenol0,1 µg/lingen grænseværdiingen grænseværdimålt 2011

  Phenoler findes i tjære og kreosot og bruges til kunstharpiks, plast og bekæmpelsesmidler. Ved høje doser kan det blandt andet give:

  • Irritation, diarré og sår i munden — set ved drikkevandsforurening med daglige doser på 10–240 mg i kortere perioder

  IARC har ikke klassificeret phenol som kræftfremkaldende (gruppe 3).

  Kilder: Miljøstyrelsen, Datablad: Phenoler (december 2002); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).

  Målt 0,1 µg/l i 2011. Drikkevandsbekendtgørelsen har ingen grænseværdi for stoffet. Se prøven hos GEUS.