Vandkvaliteten i 2200 København N
Grundvandet i 2200 København N: 2 stoffer over kravværdien
2 stoffer ligger over den danske grænseværdi for drikkevand i grundvandet i 2200 København N, og højest er trichlorethylen (opløsningsmiddel) med 410 µg/l (2026), 410 gange grænseværdien på 1 µg/l. Kilde: GEUS Jupiter, data udtrukket 29. juli 2026.
Senest opdateret · dataudtræk fra GEUS Jupiter
Tallene
Målt i boringerne i 2200 København N · GEUS Jupiter. Tryk på et stof for at læse, hvad myndighederne siger om det.
Trichlorethylen (opløsningsmiddel)410 µg/lgrænse 1 µg/l410× grænsenmålt 2026
TCE / trichlorethylen — chloreret opløsningsmiddel
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:
- nedsat fertilitet
- påvirket fosterudvikling
- fedme og diabetes
- påvirkning af hjernens udvikling
«Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»
Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).
IARC regner trichlorethylen for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1): det forårsager nyrekræft.
Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).
Målt 410 µg/l i 2026. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 10)). Se prøven hos GEUS.
Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel)52 µg/lgrænse 1 µg/l52× grænsenmålt 2026
PCE / tetrachlorethylen — chloreret opløsningsmiddel
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:
- nedsat fertilitet
- påvirket fosterudvikling
- fedme og diabetes
- påvirkning af hjernens udvikling
«Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»
Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).
IARC regner tetrachlorethylen for sandsynligt kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2A), med begrænset evidens for blærekræft.
Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).
Målt 52 µg/l i 2026. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 10)). Se prøven hos GEUS.
Sulfat130 mg/lgrænse 250 mg/ltæt på grænsenmålt 2026
Sulfat findes naturligt i mange mineraler og dermed i grundvandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag i vandet
- Afførende virkning ved meget høje niveauer (1.000–1.200 mg/l)
- Mere korrosion i rørene
WHO vurderer, at sulfat ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sulfate (vurderet 2003) (2022).
Målt 130 mg/l i 2026. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Nitrat5 mg/lgrænse 50 mg/lunder grænsenmålt 2026
Nitrat kan sive fra landbruget ned i grundvandet. I kroppen kan nitrat omdannes til nitrit og videre til N-nitrosoforbindelser, hvoraf flere er kræftfremkaldende. Dansk forskning har fundet en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Kan blandt andet forbindes med:
- Tyk- og endetarmskræft
- Dannelse af potentielt kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser
- Særlig risiko for spædbørn
- Mulige graviditets- og fosterpåvirkninger, som fortsat undersøges
«Højere indhold af nitrat i drikkevand er forbundet med en lille øget risiko for især tarmkræft.»
Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Nitrat i drikkevand: Risiko, sundhed og fakta (17. marts 2026); WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Nitrate and nitrite (vurderet 2016) (2022); GEUS, Kvælstof og nitrat (læst 21. oktober 2026).
Målt 5 mg/l i 2026. Grænseværdien er 50 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
PFAS, nitrat og pesticider i København N
Over grænseværdien for drikkevand i boringerne i 2200 København N: 2 stoffer.
- Målingen af Trichlorethylen (opløsningsmiddel) fra 2026 er 410 µg/l, hvor grænseværdien er 1 µg/l (410 gange).
- Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel): 52 µg/l målt i 2026 mod en grænseværdi på 1 µg/l – 52 gange grænseværdien.
Over halvdelen af grænseværdien, men ikke over: Sulfat (130 mg/l, 2026, grænse 250 mg/l).
Ikke analyseret i boringerne i 2200 København N i udtrækket: PFAS (sum af 4), DMS (pesticidrest), BAM (pesticidrest), Desphenyl-chloridazon (pesticidrest), Lindan (pesticid), Carbofuran (pesticid), Bentazon (pesticid), Mechlorprop (pesticid), Atrazin (pesticid), Desethyl-atrazin (pesticidrest), Glyphosat (pesticid), Dichlobenil (pesticid), Trihalomethaner (klorbiprodukt), Benzen, Bly, Cadmium, Aluminium, Chlorid, Natrium, Pesticider, sum, Kviksølv, Nikkel, Arsen, Fluorid, Kalk (calcium), Magnesium, Phenol.
Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet, retsinformation.dk, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1272 af 31/10/2025), bilag 1 b, c og d – kravene gælder ved forbrugerens taphane (31. oktober 2025).
Hårdt vand og kalk i København N
Calcium og magnesium er ikke målt i boringerne i 2200 København N, så hårdheden kan ikke regnes ud her. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand.
Spørgsmål og svar om vandet i København N
- Er vandet hårdt i København N?
- Calcium og magnesium er ikke målt i boringerne i 2200 København N i GEUS Jupiter-udtrækket, så hårdheden kan ikke regnes ud. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand.
- Er der PFAS i drikkevandet i København N?
- PFAS (sum af 4) er ikke analyseret i boringerne i 2200 København N i GEUS Jupiter-udtrækket (udtrukket 29. juli 2026).
- Er der nitrat i vandet i København N?
- Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Nitrat er målt til 5 mg/l i boringerne i 2200 København N (2026). Grænseværdien for drikkevand er 50 mg/l, så målingen er under grænseværdien.
- Er der pesticider i grundvandet i København N?
- Der er ingen pesticid-målinger med tal i boringerne i 2200 København N i GEUS Jupiter-udtrækket.
- Hvor kommer tallene fra?
- Fra GEUS Jupiter, den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer. Data er udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 2200 København N. Grænseværdierne er fra drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1272 af 31/10/2025).
Kilde og forbehold
Data fra GEUS Jupiter (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 2200 København N. Vandtesten har selv regnet gange grænseværdien (med drikkevandsbekendtgørelsens værdier) og hårdheden (ud fra calcium og magnesium). GEUS påtager sig intet ansvar for datas nøjagtighed, og GEUS' rettigheder til data skal respekteres. Tallene er grundvand, ikke vandet fra din hane. Sådan regner vi.
Kilde: GEUS, Betingelser for brug af gratis danske undergrundsdata fra GEUS’s hjemmeside, § 2.2 og 2.3 (19. september 2023).