Vandkvaliteten i København Kommune
Grundvandet i København Kommune: fra rød til mørkerød
- 1 rød
- 391 mørkerøde
Vurderingen pr. postnummer i København Kommune: 1 rød og 391 mørkerøde. I København Kommune viser kommunens højeste målinger i GEUS Jupiter 10 stoffer over den danske grænseværdi for drikkevand, og i postnumrene med egne boringer spænder hårdheden fra ca. 25–215 °dH. Kommunen har 392 postnumre, og data er udtrukket 29. juli 2026.
Senest opdateret · dataudtræk fra GEUS Jupiter
Postnumrene i København Kommune
- 1050–1473 København K (232 postnumre)Mørkerød · 10 stoffer over kravværdien (kommunens højeste måling)
- 1550–1799 København V (150 postnumre)Mørkerød · 10 stoffer over kravværdien (kommunens højeste måling)
- 1810 Frederiksberg CMørkerød · 10 stoffer over kravværdien (kommunens højeste måling)
- 2100 København ØMørkerød · 10 stoffer over kravværdien (kommunens højeste måling)
- 2150 NordhavnMørkerød · 10 stoffer over kravværdien (kommunens højeste måling)
- 2200 København NMørkerød · 2 stoffer over kravværdien
- 2300 København SRød · 5 stoffer over kravværdien
- 2400 København NVMørkerød · 5 stoffer over kravværdien
- 2450 København SVMørkerød · 10 stoffer over kravværdien (kommunens højeste måling)
- 2500 ValbyMørkerød · 5 stoffer over kravværdien
- 2700 BrønshøjMørkerød · 10 stoffer over kravværdien (kommunens højeste måling)
- 2720 VanløseMørkerød · 3 stoffer over kravværdien
Postnumrene i København Kommune
5 af 392 postnumre har egne boringer i GEUS Jupiter. Byer med flere postnumre: København, Frederiksberg.
| Postnummer | Hårdhed | GEUS' skala | Over grænsen | Højeste fund | Tal fra |
|---|---|---|---|---|---|
| 1050–1473 København K (232 postnumre, samme tal) | – | regnes ikke (kommunens tal) | 10 | Trichlorethylen (opløsningsmiddel) (2.000 ×) | kommunens tal |
| 1550–1799 København V (150 postnumre, samme tal) | – | regnes ikke (kommunens tal) | 10 | Trichlorethylen (opløsningsmiddel) (2.000 ×) | kommunens tal |
| 1810 Frederiksberg C | – | regnes ikke (kommunens tal) | 10 | Trichlorethylen (opløsningsmiddel) (2.000 ×) | kommunens tal |
| 2100 København Ø | – | regnes ikke (kommunens tal) | 10 | Trichlorethylen (opløsningsmiddel) (2.000 ×) | kommunens tal |
| 2150 Nordhavn | – | regnes ikke (kommunens tal) | 10 | Trichlorethylen (opløsningsmiddel) (2.000 ×) | kommunens tal |
| 2200 København N | – | ikke målt | 2 | Trichlorethylen (opløsningsmiddel) (410 ×) | egne boringer |
| 2300 København S | 215 °dH | særdeles hårdt | 5 | Chlorid (39 ×) | egne boringer |
| 2400 København NV | 40 °dH | særdeles hårdt | 5 | Trichlorethylen (opløsningsmiddel) (2.000 ×) | egne boringer |
| 2450 København SV | – | regnes ikke (kommunens tal) | 10 | Trichlorethylen (opløsningsmiddel) (2.000 ×) | kommunens tal |
| 2500 Valby | 25 °dH | meget hårdt | 5 | Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel) (140 ×) | egne boringer |
| 2700 Brønshøj | – | regnes ikke (kommunens tal) | 10 | Trichlorethylen (opløsningsmiddel) (2.000 ×) | kommunens tal |
| 2720 Vanløse | 32 °dH | særdeles hårdt | 3 | Trichlorethylen (opløsningsmiddel) (25 ×) | egne boringer |
Kilde: GEUS, Opdateret kort: Se, hvor hårdt dit drikkevand er, GEUS’ hårdhedsskala (18. september 2024).
Kommunens højeste målinger
Den højeste måling af hvert stof i kommunens boringer. Den bruges for postnumre uden egne boringer, og 10 stoffer ligger over grænseværdien.
Højeste målinger i København Kommune · GEUS Jupiter
Trichlorethylen (opløsningsmiddel)2.000 µg/lgrænse 1 µg/l2.000× grænsenmålt 2025
TCE / trichlorethylen — chloreret opløsningsmiddel
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:
- nedsat fertilitet
- påvirket fosterudvikling
- fedme og diabetes
- påvirkning af hjernens udvikling
«Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»
Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).
IARC regner trichlorethylen for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1): det forårsager nyrekræft.
Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).
Målt 2.000 µg/l i 2025. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 10)). Se prøven hos GEUS.
Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel)140 µg/lgrænse 1 µg/l140× grænsenmålt 2025
PCE / tetrachlorethylen — chloreret opløsningsmiddel
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:
- nedsat fertilitet
- påvirket fosterudvikling
- fedme og diabetes
- påvirkning af hjernens udvikling
«Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»
Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).
IARC regner tetrachlorethylen for sandsynligt kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2A), med begrænset evidens for blærekræft.
Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).
Målt 140 µg/l i 2025. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 10)). Se prøven hos GEUS.
Chlorid9.700 mg/lgrænse 250 mg/l39× grænsenmålt 2017
Chlorid er salt. Forhøjet chlorid i dansk grundvand skyldes oftest saltholdigt grundvand fra kysterne eller dybet og nogle steder vejsalt. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 250 mg/l
- Mere korrosion i rørene, så metaller fra installationen kan blive frigivet
WHO vurderer, at chlorid ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Chloride (vurderet 1993) (2022); GEUS, Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt (2009).
Målt 9.700 mg/l i 2017. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Natrium6.100 mg/lgrænse 175 mg/l35× grænsenmålt 2017
Natrium er en del af salt. Det kan komme fra saltholdigt grundvand og fra blødgøring af vandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 200 mg/l
- Et ekstra saltindtag for personer, der skal spise natriumfattigt, fx ved risiko for hjertesvigt
WHO vurderer, at natrium ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand, og at der ikke kan drages faste konklusioner om forhøjet blodtryk.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sodium (vurderet 1993) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Målt 6.100 mg/l i 2017. Grænseværdien er 175 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Benzen16 µg/lgrænse 1 µg/l16× grænsenmålt 2025
Benzen, toluen og xylen — bestanddele fra olie- og benzinforurening
Kilde: Miljøstyrelsen, Datablad: Benzen (december 2002).
En samlet betegnelse for menneskeskabte kemikalier, fx visse opløsningsmidler, PCB, phthalater og andre industrikemikalier. Nogle stoffer kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at bidrage til blandt andet:
- nedsat fertilitet
- påvirket fosterudvikling
- fedme og diabetes
- påvirkning af hjernens udvikling
«Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til [...] nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling.»
Kilde: Miljøstyrelsen, Hvorfor er vi bekymrede for hormonforstyrrende stoffer (læst 21. oktober 2026).
IARC regner benzen for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1): det forårsager akut myeloid leukæmi hos voksne.
Kilde: IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026).
Målt 16 µg/l i 2025. Grænseværdien er 1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Sulfat1.400 mg/lgrænse 250 mg/l5,6× grænsenmålt 2017
Sulfat findes naturligt i mange mineraler og dermed i grundvandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag i vandet
- Afførende virkning ved meget høje niveauer (1.000–1.200 mg/l)
- Mere korrosion i rørene
WHO vurderer, at sulfat ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sulfate (vurderet 2003) (2022).
Målt 1.400 mg/l i 2017. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
DMS (pesticidrest)0,2 µg/lgrænse 0,1 µg/l2× grænsenmålt 2022
DMS — nedbrydningsprodukt fra svampemidler
Kilde: Miljøstyrelsen, FungiSource (Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 216) (28. august 2023).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,2 µg/l i 2022. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.
Arsen8,1 µg/lgrænse 5 µg/l1,6× grænsenmålt 2024
Arsen findes naturligt i dansk grundvand og frigives fra jern- og manganforbindelser i undergrunden. WHO og IARC regner arsen for kræftfremkaldende for mennesker. Langvarigt indtag kan blandt andet forbindes med:
- Kræft i hud, blære og lunger
- Hudforandringer
- Hjerte-kar-sygdom og diabetes
- Dårligere kognitiv udvikling ved udsættelse i fostertilstanden og den tidlige barndom
IARC: arsen er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).
Kilder: WHO, Arsenic (faktaark) (7. december 2022); IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026); GEUS, Arsen i kalkmagasiner i Danmark (rapport 2009/58) (2009).
Målt 8,1 µg/l i 2024. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
PFAS (sum af 4)0,0032 µg/lgrænse 0,002 µg/l1,6× grænsenmålt 2022
Kaldes ofte “evighedskemikalier”, fordi de nedbrydes ekstremt langsomt. Nogle PFAS ophobes i kroppen og forbindes bl.a. med:
- Nedsat immunrespons
- Øget risiko for nyrekræft
- Forhøjet kolesterol
- Lavere fødselsvægt
«Alle er udsat for PFAS i begrænset omfang, mens grupper har været udsat for større mængder i forbindelse med lokale miljøforureninger»
Kilder: Sundhedsstyrelsen, Vejledning til sundhedsprofessionelle om PFAS (22. marts 2023); Sundhedsstyrelsen, Information om PFAS og sundhed (marts 2023).
Målt 0,0032 µg/l i 2022. Grænseværdien er 0,002 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 18)). Se prøven hos GEUS.
Nikkel22 µg/lgrænse 20 µg/l1,1× grænsenmålt 2023
Nikkel kan frigøres fra vandhaner, fittings og andre metaldele, der er i kontakt med drikkevandet. Risikoen stiger især, når vandet står stille længe. Materialet og vandets kemiske sammensætning har også betydning. Kan blandt andet påvirke:
- Huden — kan udløse systemisk kontakteksem hos personer med nikkelallergi
- Eksem — kan give eller forværre kløe, rødme, blærer og sår hos følsomme personer
- Reproduktion og udvikling — WHO bruger reproduktions- og udviklingstoksicitet som det mest følsomme endepunkt i sin vurdering af nikkel
«Forbrugernes installationer kan være årsag til afsmitning af metallerne bly, nikkel, kobber og zink i betydelige niveauer.»
Kilder: Miljøstyrelsen, Drikkevandsvejledningen (vejledning nr. 76), afsnit 5.7 (juli 2025); WHO, Nickel in drinking-water (WHO/HEP/ECH/WSH/2021.6) (22. december 2021).
Målt 22 µg/l i 2023. Grænseværdien er 20 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Fluorid1,1 mg/lgrænse 1,5 mg/ltæt på grænsenmålt 2017
Fluorid frigives naturligt fra kalken i undergrunden og findes især i det østlige Danmark og på Bornholm. For meget fluorid over lang tid kan blandt andet give:
- Plettede tænder (tandfluorose) hos børn, mens tænderne dannes
- Skeletfluorose med forandringer i knoglerne ved 3–6 mg/l
- Mulig påvirkning af fosterets hjerneudvikling — EFSA har sat et sikkert dagligt indtag for gravide for at beskytte mod den
IARC har ikke klassificeret fluorid i drikkevand som kræftfremkaldende (gruppe 3).
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Fluoride (vurderet 2003) (2022); EFSA, Updated consumer risk assessment of fluoride in food and drinking water (22. juli 2025); GEUS, Grundvandsovervågning 1989–2024, sammenfatning (8. december 2025); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).
Målt 1,1 mg/l i 2017. Grænseværdien er 1,5 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Nitrat18 mg/lgrænse 50 mg/lunder grænsenmålt 2023
Nitrat kan sive fra landbruget ned i grundvandet. I kroppen kan nitrat omdannes til nitrit og videre til N-nitrosoforbindelser, hvoraf flere er kræftfremkaldende. Dansk forskning har fundet en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Kan blandt andet forbindes med:
- Tyk- og endetarmskræft
- Dannelse af potentielt kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser
- Særlig risiko for spædbørn
- Mulige graviditets- og fosterpåvirkninger, som fortsat undersøges
«Højere indhold af nitrat i drikkevand er forbundet med en lille øget risiko for især tarmkræft.»
Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Nitrat i drikkevand: Risiko, sundhed og fakta (17. marts 2026); WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Nitrate and nitrite (vurderet 2016) (2022); GEUS, Kvælstof og nitrat (læst 21. oktober 2026).
Målt 18 mg/l i 2023. Grænseværdien er 50 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
BAM (pesticidrest)0,014 µg/lgrænse 0,1 µg/lunder grænsenmålt 2018
BAM — fra det tidligere ukrudtsmiddel dichlobenil
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,014 µg/l i 2018. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.
Bly0,23 µg/lgrænse 5 µg/lunder grænsenmålt 2017
Bly kan påvirke:
- Hjernen
- Nyrerne
- Blodtrykket
- Reproduktionen
Børn og fostre er særligt sårbare, fordi bly kan påvirke hjernens udvikling, indlæring og adfærd. WHO vurderer, at der ikke kendes et sikkert niveau af bly i blodet.
«There is no known safe blood lead concentration.»
Kilde: WHO, Lead poisoning (faktaark) (10. juni 2026).
Målt 0,23 µg/l i 2017. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Cadmium0,0043 µg/lgrænse 3 µg/lunder grænsenmålt 2017
Cadmium kan komme i grundvandet fra handelsgødning og nedfald og i drikkevandet fra urenheder i galvaniserede rør og fittings. Det ophobes i kroppen med en halveringstid på 10–35 år, og nyrerne er det vigtigste mål. Kan blandt andet påvirke:
- Nyrerne — nedsat nyrefunktion ved langvarigt indtag
- Knoglerne — kan give knogleafkalkning
- Kræft — IARC regner cadmium for kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1, lungekræft ved indånding)
Mad er normalt den største kilde til cadmium, ikke drikkevand.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Cadmium (vurderet 2011) (2022); EFSA, EFSA sets lower tolerable intake level for cadmium in food (20. marts 2009); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).
Målt 0,0043 µg/l i 2017. Grænseværdien er 3 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Magnesium670 mg/lingen grænseværdiingen grænseværdimålt 2025
Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:
- WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
- Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler
«Not of health concern at levels found in drinking-water»
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Målt 670 mg/l i 2025. Drikkevandsbekendtgørelsen har ingen grænseværdi for stoffet. Se prøven hos GEUS.
Kalk (calcium)430 mg/lingen grænseværdiingen grænseværdimålt 2025
Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:
- WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
- Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler
«Not of health concern at levels found in drinking-water»
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Målt 430 mg/l i 2025. Drikkevandsbekendtgørelsen har ingen grænseværdi for stoffet. Se prøven hos GEUS.
Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet, retsinformation.dk, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1272 af 31/10/2025), bilag 1 b, c og d – kravene gælder ved forbrugerens taphane (31. oktober 2025).
Stoffer over grænseværdien i postnumrene
- Trichlorethylen (opløsningsmiddel): over grænseværdien i 392 af 392 postnumre.
- Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel): over grænseværdien i 390 af 392 postnumre.
- Arsen: over grænseværdien i 389 af 392 postnumre.
- Chlorid: over grænseværdien i 389 af 392 postnumre.
- DMS (pesticidrest): over grænseværdien i 389 af 392 postnumre.
- Sulfat: over grænseværdien i 389 af 392 postnumre.
- Benzen: over grænseværdien i 388 af 392 postnumre.
- Natrium: over grænseværdien i 388 af 392 postnumre.
- Nikkel: over grænseværdien i 388 af 392 postnumre.
- PFAS (sum af 4): over grænseværdien i 388 af 392 postnumre.
Spørgsmål og svar om vandet i København Kommune
- Er vandet hårdt i København Kommune?
- I de 4 postnumre med egne boringer svarer calcium og magnesium til ca. 25–215 °dH (meget hårdt til særdeles hårdt på GEUS' skala). Hårdheden regnes kun ud fra et postnummers egne boringer, ikke ud fra kommunens højeste målinger. Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand.
- Er der PFAS i drikkevandet i København Kommune?
- Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. PFAS (sum af 4) ligger over grænseværdien for drikkevand (0,002 µg/l) i 388 af 392 postnumre i København Kommune: 1050 (0,0032 µg/l, 2022), 1051 (0,0032 µg/l, 2022), 1052 (0,0032 µg/l, 2022), 1053 (0,0032 µg/l, 2022), 1054 (0,0032 µg/l, 2022), 1055 (0,0032 µg/l, 2022) og 382 flere. Under grænseværdien i 1, og uden tal i 3.
- Er der nitrat i vandet i København Kommune?
- Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Nitrat ligger over grænseværdien for drikkevand (50 mg/l) i 0 af 392 postnumre i København Kommune. Under grænseværdien i 391, og uden tal i 1.
- Hvor kommer tallene fra?
- Fra GEUS Jupiter, udtrukket 29. juli 2026. 5 af de 392 postnumre i København Kommune har egne boringer. Kommunens højeste målinger bruges for postnumre uden egne boringer. Grænseværdierne er fra drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1272 af 31/10/2025).
Kilde og forbehold
Data fra GEUS Jupiter (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), udtrukket 29. juli 2026. Kommunens højeste målinger er den højeste værdi af hvert stof i kommunens boringer. Vandtesten har selv regnet gange grænseværdien (med drikkevandsbekendtgørelsens værdier) og hårdheden (ud fra calcium og magnesium). GEUS påtager sig intet ansvar for datas nøjagtighed, og GEUS' rettigheder til data skal respekteres. Tallene er grundvand, ikke vandet fra din hane. Sådan regner vi.
Kilde: GEUS, Betingelser for brug af gratis danske undergrundsdata fra GEUS’s hjemmeside, § 2.2 og 2.3 (19. september 2023).