Vandkvaliteten i 4230 Skælskør
Grundvandet i 4230 Skælskør: 12 stoffer over kravværdien
12 stoffer ligger over den danske grænseværdi for drikkevand i grundvandet i 4230 Skælskør, og højest er bentazon (pesticid) med 9,2 µg/l (2017), 92 gange grænseværdien på 0,1 µg/l. Vandet er særdeles hårdt (ca. 33 °dH). Kilde: GEUS Jupiter, data udtrukket 29. juli 2026.
Senest opdateret · dataudtræk fra GEUS Jupiter
Tallene
Målt i boringerne i 4230 Skælskør · GEUS Jupiter. Tryk på et stof for at læse, hvad myndighederne siger om det.
Bentazon (pesticid)9,2 µg/lgrænse 0,1 µg/l92× grænsenmålt 2017
Bentazon — ukrudtsmiddel
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 9,2 µg/l i 2017. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.
Pesticider, sum24 µg/lgrænse 0,5 µg/l48× grænsenmålt 2017
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 24 µg/l i 2017. Grænseværdien er 0,5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 17)). Se prøven hos GEUS.
Glyphosat (pesticid)4,3 µg/lgrænse 0,1 µg/l43× grænsenmålt 2017
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 4,3 µg/l i 2017. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.
Nikkel390 µg/lgrænse 20 µg/l20× grænsenmålt 2025
Nikkel kan frigøres fra vandhaner, fittings og andre metaldele, der er i kontakt med drikkevandet. Risikoen stiger især, når vandet står stille længe. Materialet og vandets kemiske sammensætning har også betydning. Kan blandt andet påvirke:
- Huden — kan udløse systemisk kontakteksem hos personer med nikkelallergi
- Eksem — kan give eller forværre kløe, rødme, blærer og sår hos følsomme personer
- Reproduktion og udvikling — WHO bruger reproduktions- og udviklingstoksicitet som det mest følsomme endepunkt i sin vurdering af nikkel
«Forbrugernes installationer kan være årsag til afsmitning af metallerne bly, nikkel, kobber og zink i betydelige niveauer.»
Kilder: Miljøstyrelsen, Drikkevandsvejledningen (vejledning nr. 76), afsnit 5.7 (juli 2025); WHO, Nickel in drinking-water (WHO/HEP/ECH/WSH/2021.6) (22. december 2021).
Målt 390 µg/l i 2025. Grænseværdien er 20 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
BAM (pesticidrest)0,94 µg/lgrænse 0,1 µg/l9,4× grænsenmålt 2017
BAM — fra det tidligere ukrudtsmiddel dichlobenil
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2019 (GEUS 2021) (22. januar 2021).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,94 µg/l i 2017. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.
Arsen35 µg/lgrænse 5 µg/l7× grænsenmålt 2026
Arsen findes naturligt i dansk grundvand og frigives fra jern- og manganforbindelser i undergrunden. WHO og IARC regner arsen for kræftfremkaldende for mennesker. Langvarigt indtag kan blandt andet forbindes med:
- Kræft i hud, blære og lunger
- Hudforandringer
- Hjerte-kar-sygdom og diabetes
- Dårligere kognitiv udvikling ved udsættelse i fostertilstanden og den tidlige barndom
IARC: arsen er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).
Kilder: WHO, Arsenic (faktaark) (7. december 2022); IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026); GEUS, Arsen i kalkmagasiner i Danmark (rapport 2009/58) (2009).
Målt 35 µg/l i 2026. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Desphenyl-chloridazon (pesticidrest)0,42 µg/lgrænse 0,1 µg/l4,2× grænsenmålt 2019
DPC — fra det tidligere ukrudtsmiddel chloridazon
Kilde: GEUS, Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon i grundvandet (14. marts 2018).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,42 µg/l i 2019. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.
Natrium440 mg/lgrænse 175 mg/l2,5× grænsenmålt 2026
Natrium er en del af salt. Det kan komme fra saltholdigt grundvand og fra blødgøring af vandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 200 mg/l
- Et ekstra saltindtag for personer, der skal spise natriumfattigt, fx ved risiko for hjertesvigt
WHO vurderer, at natrium ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand, og at der ikke kan drages faste konklusioner om forhøjet blodtryk.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sodium (vurderet 1993) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Målt 440 mg/l i 2026. Grænseværdien er 175 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Atrazin (pesticid)0,14 µg/lgrænse 0,1 µg/l1,4× grænsenmålt 2017
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,14 µg/l i 2017. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.
Chlorid320 mg/lgrænse 250 mg/l1,3× grænsenmålt 2022
Chlorid er salt. Forhøjet chlorid i dansk grundvand skyldes oftest saltholdigt grundvand fra kysterne eller dybet og nogle steder vejsalt. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag af salt over ca. 250 mg/l
- Mere korrosion i rørene, så metaller fra installationen kan blive frigivet
WHO vurderer, at chlorid ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Chloride (vurderet 1993) (2022); GEUS, Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt (2009).
Målt 320 mg/l i 2022. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
Nitrat62 mg/lgrænse 50 mg/l1,2× grænsenmålt 2026
Nitrat kan sive fra landbruget ned i grundvandet. I kroppen kan nitrat omdannes til nitrit og videre til N-nitrosoforbindelser, hvoraf flere er kræftfremkaldende. Dansk forskning har fundet en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Kan blandt andet forbindes med:
- Tyk- og endetarmskræft
- Dannelse af potentielt kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser
- Særlig risiko for spædbørn
- Mulige graviditets- og fosterpåvirkninger, som fortsat undersøges
«Højere indhold af nitrat i drikkevand er forbundet med en lille øget risiko for især tarmkræft.»
Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Nitrat i drikkevand: Risiko, sundhed og fakta (17. marts 2026); WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Nitrate and nitrite (vurderet 2016) (2022); GEUS, Kvælstof og nitrat (læst 21. oktober 2026).
Målt 62 mg/l i 2026. Grænseværdien er 50 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Fluorid1,7 mg/lgrænse 1,5 mg/l1,1× grænsenmålt 2011
Fluorid frigives naturligt fra kalken i undergrunden og findes især i det østlige Danmark og på Bornholm. For meget fluorid over lang tid kan blandt andet give:
- Plettede tænder (tandfluorose) hos børn, mens tænderne dannes
- Skeletfluorose med forandringer i knoglerne ved 3–6 mg/l
- Mulig påvirkning af fosterets hjerneudvikling — EFSA har sat et sikkert dagligt indtag for gravide for at beskytte mod den
IARC har ikke klassificeret fluorid i drikkevand som kræftfremkaldende (gruppe 3).
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Fluoride (vurderet 2003) (2022); EFSA, Updated consumer risk assessment of fluoride in food and drinking water (22. juli 2025); GEUS, Grundvandsovervågning 1989–2024, sammenfatning (8. december 2025); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).
Målt 1,7 mg/l i 2011. Grænseværdien er 1,5 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.
Desethyl-atrazin (pesticidrest)0,099 µg/lgrænse 0,1 µg/ltæt på grænsenmålt 2017
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,099 µg/l i 2017. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16) og bilag 2 (relevante nedbrydningsprodukter)). Se prøven hos GEUS.
Sulfat220 mg/lgrænse 250 mg/ltæt på grænsenmålt 2015
Sulfat findes naturligt i mange mineraler og dermed i grundvandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:
- Smag i vandet
- Afførende virkning ved meget høje niveauer (1.000–1.200 mg/l)
- Mere korrosion i rørene
WHO vurderer, at sulfat ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.
Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sulfate (vurderet 2003) (2022).
Målt 220 mg/l i 2015. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
DMS (pesticidrest)0,087 µg/lgrænse 0,1 µg/ltæt på grænsenmålt 2026
DMS — nedbrydningsprodukt fra svampemidler
Kilde: Miljøstyrelsen, FungiSource (Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 216) (28. august 2023).
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,087 µg/l i 2026. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 d og bilag 2 (ikkerelevante nedbrydningsprodukter fra pesticider)). Se prøven hos GEUS.
Mechlorprop (pesticid)0,011 µg/lgrænse 0,1 µg/lunder grænsenmålt 2017
Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:
- hormonsystem
- fertilitet
- Særligt mænds sædceller påvirkes.
«Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»
Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).
Målt 0,011 µg/l i 2017. Grænseværdien er 0,1 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (pesticider, note 16)). Se prøven hos GEUS.
Aluminium11 µg/lgrænse 200 µg/lunder grænsenmålt 2011
Aluminium findes naturligt i mineraler, og vandets surhed (pH) afgør, hvor meget der opløses. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Ved høje niveauer kan det blandt andet forbindes med:
- Kvalme, opkast og diarré — set ved et uheld med meget høje koncentrationer
- En mulig sammenhæng med Alzheimers, som WHO ikke kan udelukke, men tager stærke forbehold for
Drikkevand er normalt kun en lille del af det samlede indtag af aluminium.
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Aluminium (vurderet 2009) (2022); WHO, Aluminium in drinking-water (WHO/HSE/WSH/10.01/13) (2010); GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2023 (9. december 2024).
Målt 11 µg/l i 2011. Grænseværdien er 200 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.
PFAS (sum af 4)0 µg/lgrænse 0,002 µg/lunder grænsenmålt 2023
Kaldes ofte “evighedskemikalier”, fordi de nedbrydes ekstremt langsomt. Nogle PFAS ophobes i kroppen og forbindes bl.a. med:
- Nedsat immunrespons
- Øget risiko for nyrekræft
- Forhøjet kolesterol
- Lavere fødselsvægt
«Alle er udsat for PFAS i begrænset omfang, mens grupper har været udsat for større mængder i forbindelse med lokale miljøforureninger»
Kilder: Sundhedsstyrelsen, Vejledning til sundhedsprofessionelle om PFAS (22. marts 2023); Sundhedsstyrelsen, Information om PFAS og sundhed (marts 2023).
Målt 0 µg/l i 2023. Grænseværdien er 0,002 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 18)). Se prøven hos GEUS.
Hårdhed (kalk)ca. 33 °dHingen grænseværdisærdeles hårdtmålt 2011/15
Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:
- WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
- Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler
«Not of health concern at levels found in drinking-water»
Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Ca. 33 °dH er særdeles hårdt på GEUS' skala (over 30 °dH). Regnet ud fra calcium 160 mg/l (2015) og magnesium 46 mg/l (2011). De to målinger er fra forskellige år, så tallet er et skøn. Se prøven hos GEUS.
PFAS, nitrat og pesticider i Skælskør
12 stoffer ligger over den danske grænseværdi for drikkevand i boringerne i 4230 Skælskør:
- Bentazon (pesticid) er målt til 9,2 µg/l (2017). Grænseværdien er 0,1 µg/l, så det er 92 gange grænseværdien.
- Pesticider, sum er målt til 24 µg/l (2017). Grænseværdien er 0,5 µg/l, så det er 48 gange grænseværdien.
- Målingen af Glyphosat (pesticid) fra 2017 er 4,3 µg/l, hvor grænseværdien er 0,1 µg/l (43 gange).
- Målingen af Nikkel fra 2025 er 390 µg/l, hvor grænseværdien er 20 µg/l (20 gange).
- BAM (pesticidrest) er målt til 0,94 µg/l (2017). Grænseværdien er 0,1 µg/l, så det er 9,4 gange grænseværdien.
- Målingen af Arsen fra 2026 er 35 µg/l, hvor grænseværdien er 5 µg/l (7 gange).
- Desphenyl-chloridazon (pesticidrest) er målt til 0,42 µg/l (2019). Grænseværdien er 0,1 µg/l, så det er 4,2 gange grænseværdien.
- Natrium: 440 mg/l målt i 2026 mod en grænseværdi på 175 mg/l – 2,5 gange grænseværdien.
- Atrazin (pesticid) er målt til 0,14 µg/l (2017). Grænseværdien er 0,1 µg/l, så det er 1,4 gange grænseværdien.
- Chlorid er målt til 320 mg/l (2022). Grænseværdien er 250 mg/l, så det er 1,3 gange grænseværdien.
- Nitrat er målt til 62 mg/l (2026). Grænseværdien er 50 mg/l, så det er 1,2 gange grænseværdien.
- Fluorid er målt til 1,7 mg/l (2011). Grænseværdien er 1,5 mg/l, så det er 1,1 gange grænseværdien.
Over halvdelen af grænseværdien, men ikke over: Desethyl-atrazin (pesticidrest) (0,099 µg/l, 2017, grænse 0,1 µg/l); Sulfat (220 mg/l, 2015, grænse 250 mg/l); DMS (pesticidrest) (0,087 µg/l, 2026, grænse 0,1 µg/l).
Ikke analyseret i boringerne i 4230 Skælskør i udtrækket: Lindan (pesticid), Carbofuran (pesticid), Dichlobenil (pesticid), Trichlorethylen (opløsningsmiddel), Tetrachlorethylen (opløsningsmiddel), Trihalomethaner (klorbiprodukt), Benzen, Bly, Cadmium, Kviksølv, Phenol.
Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet, retsinformation.dk, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1272 af 31/10/2025), bilag 1 b, c og d – kravene gælder ved forbrugerens taphane (31. oktober 2025).
Hårdt vand og kalk i Skælskør
Boringerne i 4230 Skælskør viser calcium 160 mg/l (2015) og magnesium 46 mg/l (2011) – de to stoffer, der giver vandet dets hårdhed. Det svarer til ca. 33 °dH, som på GEUS' skala hedder særdeles hårdt (over 30 °dH). De to målinger er fra forskellige år, så tallet er et skøn.
Kilde: GEUS, Opdateret kort: Se, hvor hårdt dit drikkevand er, skalaen og definitionen af °dH (18. september 2024).
Det er over 30 °dH. Miljøstyrelsen angiver, at vandets hårdhed i Danmark ligger mellem 4 og 30 °dH, så tallet er usædvanligt højt. Det bygger på boringernes målinger, ikke på vandværkets vand.
Kilde: Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).
Tallet er grundvand fra boringer, ikke vandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand. Læs mere i vejledningen om kalk og hårdhed.
Spørgsmål og svar om vandet i Skælskør
- Er vandet hårdt i Skælskør?
- Calcium og magnesium i boringerne i 4230 Skælskør svarer til ca. 33 °dH. På GEUS' skala er det særdeles hårdt (over 30 °dH). Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Dit vandværk kan oplyse hårdheden på dit drikkevand.
- Er der PFAS i drikkevandet i Skælskør?
- Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. PFAS (sum af 4) er målt til 0 µg/l i boringerne i 4230 Skælskør (2023). Grænseværdien for drikkevand er 0,002 µg/l, så målingen er under grænseværdien.
- Er der nitrat i vandet i Skælskør?
- Vandtesten viser grundvandet i boringerne, ikke drikkevandet fra din hane. Nitrat er målt til 62 mg/l i boringerne i 4230 Skælskør (2026). Grænseværdien for drikkevand er 50 mg/l, så målingen er 1,2 gange grænseværdien.
- Er der pesticider i grundvandet i Skælskør?
- 8 pesticider og nedbrydningsprodukter er målt i boringerne i 4230 Skælskør, og 5 ligger over grænseværdien på 0,1 µg/l: Bentazon (pesticid) (9,2 µg/l, 2017), Glyphosat (pesticid) (4,3 µg/l, 2017), BAM (pesticidrest) (0,94 µg/l, 2017), Desphenyl-chloridazon (pesticidrest) (0,42 µg/l, 2019), Atrazin (pesticid) (0,14 µg/l, 2017).
- Hvor kommer tallene fra?
- Fra GEUS Jupiter, den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer. Data er udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 4230 Skælskør. Grænseværdierne er fra drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1272 af 31/10/2025).
Kilde og forbehold
Data fra GEUS Jupiter (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), udtrukket 29. juli 2026. Tallene er målt i boringer i 4230 Skælskør. Vandtesten har selv regnet gange grænseværdien (med drikkevandsbekendtgørelsens værdier) og hårdheden (ud fra calcium og magnesium). GEUS påtager sig intet ansvar for datas nøjagtighed, og GEUS' rettigheder til data skal respekteres. Tallene er grundvand, ikke vandet fra din hane. Sådan regner vi.
Kilde: GEUS, Betingelser for brug af gratis danske undergrundsdata fra GEUS’s hjemmeside, § 2.2 og 2.3 (19. september 2023).