Vandkvaliteten i 4243 Rude

Tallene

Målt i boringerne i 4243 Rude · GEUS Jupiter. Tryk på et stof for at læse, hvad myndighederne siger om det.

• Chlorid520 mg/lgrænse 250 mg/l2,1× grænsenmålt 2025

  Chlorid er salt. Forhøjet chlorid i dansk grundvand skyldes oftest saltholdigt grundvand fra kysterne eller dybet og nogle steder vejsalt. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

  • Smag af salt over ca. 250 mg/l
  • Mere korrosion i rørene, så metaller fra installationen kan blive frigivet

  WHO vurderer, at chlorid ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Chloride (vurderet 1993) (2022); GEUS, Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt (2009).

  Målt 520 mg/l i 2025. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Arsen9,2 µg/lgrænse 5 µg/l1,8× grænsenmålt 2024

  Arsen findes naturligt i dansk grundvand og frigives fra jern- og manganforbindelser i undergrunden. WHO og IARC regner arsen for kræftfremkaldende for mennesker. Langvarigt indtag kan blandt andet forbindes med:

  • Kræft i hud, blære og lunger
  • Hudforandringer
  • Hjerte-kar-sygdom og diabetes
  • Dårligere kognitiv udvikling ved udsættelse i fostertilstanden og den tidlige barndom

  IARC: arsen er kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).

  Kilder: WHO, Arsenic (faktaark) (7. december 2022); IARC (WHO), List of classifications by cancer sites, Volumes 1–141 (læst 21. oktober 2026); GEUS, Arsen i kalkmagasiner i Danmark (rapport 2009/58) (2009).

  Målt 9,2 µg/l i 2024. Grænseværdien er 5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Natrium220 mg/lgrænse 175 mg/l1,3× grænsenmålt 2024

  Natrium er en del af salt. Det kan komme fra saltholdigt grundvand og fra blødgøring af vandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

  • Smag af salt over ca. 200 mg/l
  • Et ekstra saltindtag for personer, der skal spise natriumfattigt, fx ved risiko for hjertesvigt

  WHO vurderer, at natrium ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand, og at der ikke kan drages faste konklusioner om forhøjet blodtryk.

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sodium (vurderet 1993) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).

  Målt 220 mg/l i 2024. Grænseværdien er 175 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Fluorid1,2 mg/lgrænse 1,5 mg/ltæt på grænsenmålt 2024

  Fluorid frigives naturligt fra kalken i undergrunden og findes især i det østlige Danmark og på Bornholm. For meget fluorid over lang tid kan blandt andet give:

  • Plettede tænder (tandfluorose) hos børn, mens tænderne dannes
  • Skeletfluorose med forandringer i knoglerne ved 3–6 mg/l
  • Mulig påvirkning af fosterets hjerneudvikling — EFSA har sat et sikkert dagligt indtag for gravide for at beskytte mod den

  IARC har ikke klassificeret fluorid i drikkevand som kræftfremkaldende (gruppe 3).

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Fluoride (vurderet 2003) (2022); EFSA, Updated consumer risk assessment of fluoride in food and drinking water (22. juli 2025); GEUS, Grundvandsovervågning 1989–2024, sammenfatning (8. december 2025); IARC (WHO), Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–123 (25. marts 2019).

  Målt 1,2 mg/l i 2024. Grænseværdien er 1,5 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Sulfat50 mg/lgrænse 250 mg/lunder grænsenmålt 2024

  Sulfat findes naturligt i mange mineraler og dermed i grundvandet. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Kan blandt andet give:

  • Smag i vandet
  • Afførende virkning ved meget høje niveauer (1.000–1.200 mg/l)
  • Mere korrosion i rørene

  WHO vurderer, at sulfat ikke har sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand.

  Kilde: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Sulfate (vurderet 2003) (2022).

  Målt 50 mg/l i 2024. Grænseværdien er 250 mg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Nikkel1,7 µg/lgrænse 20 µg/lunder grænsenmålt 2024

  Nikkel kan frigøres fra vandhaner, fittings og andre metaldele, der er i kontakt med drikkevandet. Risikoen stiger især, når vandet står stille længe. Materialet og vandets kemiske sammensætning har også betydning. Kan blandt andet påvirke:

  • Huden — kan udløse systemisk kontakteksem hos personer med nikkelallergi
  • Eksem — kan give eller forværre kløe, rødme, blærer og sår hos følsomme personer
  • Reproduktion og udvikling — WHO bruger reproduktions- og udviklingstoksicitet som det mest følsomme endepunkt i sin vurdering af nikkel

  «Forbrugernes installationer kan være årsag til afsmitning af metallerne bly, nikkel, kobber og zink i betydelige niveauer.»

  Kilder: Miljøstyrelsen, Drikkevandsvejledningen (vejledning nr. 76), afsnit 5.7 (juli 2025); WHO, Nickel in drinking-water (WHO/HEP/ECH/WSH/2021.6) (22. december 2021).

  Målt 1,7 µg/l i 2024. Grænseværdien er 20 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b). Se prøven hos GEUS.

• Pesticider, sum0,012 µg/lgrænse 0,5 µg/lunder grænsenmålt 2024

  Kan sive ned i grundvandet. Nogle pesticider mistænkes for at kunne påvirke:

  • hormonsystem
  • fertilitet
  • Særligt mænds sædceller påvirkes.

  «Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger, viser forskerne fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, at 28 ud af 53 testede pesticider og biocider ved høje doser kan påvirke calciumkanalen i humane sædceller i et laboratorie-testsystem og dermed potentielt påvirke sædcellernes funktion»

  Kilde: Miljøstyrelsen, Bilag 1 – afsluttede projekter 2024-2025 (Bekæmpelsesmiddelforskning) (26. februar 2026).

  Målt 0,012 µg/l i 2024. Grænseværdien er 0,5 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 b (note 17)). Se prøven hos GEUS.

• Aluminium1,7 µg/lgrænse 200 µg/lunder grænsenmålt 2021

  Aluminium findes naturligt i mineraler, og vandets surhed (pH) afgør, hvor meget der opløses. Grænseværdien er en indikatorparameter (bekendtgørelsens bilag 1 c). Ved høje niveauer kan det blandt andet forbindes med:

  • Kvalme, opkast og diarré — set ved et uheld med meget høje koncentrationer
  • En mulig sammenhæng med Alzheimers, som WHO ikke kan udelukke, men tager stærke forbehold for

  Drikkevand er normalt kun en lille del af det samlede indtag af aluminium.

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Aluminium (vurderet 2009) (2022); WHO, Aluminium in drinking-water (WHO/HSE/WSH/10.01/13) (2010); GEUS, Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989–2023 (9. december 2024).

  Målt 1,7 µg/l i 2021. Grænseværdien er 200 µg/l (drikkevandsbekendtgørelsen, bilag 1 c). Se prøven hos GEUS.

• Hårdhed (kalk)ca. 25 °dHingen grænseværdimeget hårdtmålt 2021/24

  Hårdheden kommer fra calcium og magnesium, som opløses, når grundvandet passerer kalkholdige lag. I Danmark ligger hårdheden mellem 4 og 30 °dH, og der er ingen grænseværdi for hårdhed. Om hårdt vand skriver myndighederne blandt andet:

  • WHO — hårdhed har ingen sundhedsbetydning ved de niveauer, der findes i drikkevand
  • Miljøstyrelsen — blødgøring har samlet set begrænset sundhedseffekt for befolkningen, fordi kosten er den største kilde til mineraler

  «Not of health concern at levels found in drinking-water»

  Kilder: WHO, Guidelines for drinking-water quality, 4. udg. med 1. og 2. tillæg – faktaark: Hardness (vurderet 2011) (2022); Miljøstyrelsen, Vejledning om blødgøring af drikkevand (vejledning nr. 64) (april 2023).

  Ca. 25 °dH er meget hårdt på GEUS' skala (24–30 °dH). Regnet ud fra calcium 130 mg/l (2021) og magnesium 30 mg/l (2024). De to målinger er fra forskellige år, så tallet er et skøn. Se prøven hos GEUS.